Athene i Roskilde Fjord Lene
Athene Bjorn Sommertogt
Frisian Queen

Paris




Vi skulle jo kun have tilbragt en uges tid i Paris, men opholdet blev ufrivilligt forlænget.

18/6

Vi ankom, som du allerede ved, sent i går, og forsøgte at finde ud af, om vi har en aftale til i dag. Eftersom det mislykkedes totalt, sidder vi så og venter ....

Men Marcel Mekano dukkede jo aldrig op, og uanset om vi eller havnen ringer, er kontakt umulig. Og de kender tilsyneladende ikke andre mekanikere i denne havn. Heldet smiler dog til os, for mens vi sidder og venter forgæves på Marcel, spotter Lene en varevogn fra et andet mekanikerfirma på den anden side af havnen. Skipper sendes afsted for at indfange den løsgående mekaniker, som befinder sig derovre.
Tilfældet vil, at det lille familiefirma han er en del af, repræsenterer Farymann i Frankrig, og det er netop en motor af det mærke vi har problemer med. Ned på knæ for at udbede sig noget af mesterens dyrebare tid. Han hedder i øvrigt Jean-Marc, er vel 45 år og firmaet bor i Conflans ca. 30km vest for Paris.
Jean-Marc kommer lidt senere over og kigger til patienten og får ved samme lejlighed hele lidelseshistorien. "Grave, très grave" er meldingen. Det har vi ligesom hørt før. Hans firma vil gerne lave den, men han kan ikke love, hvornår det kan blive.

Efter adskillige omgange telefonsnak afhenter han generatoren 6 dage senere, sådan at han kan reparere den hjemme i Conflans. Vi får hjælp af havnekontorets Bruno (ham der kun kan fransk) til at få løftet det syge kræ ud af båden. Den vejer over 100kg og skal dels op af sit hul og dernæst op ad en stejl trappe. Under processen vil den dryppe olie, og passer vi ikke nok på, vil den lave dybe skrammer i trappen eller andet træværk. Vi har heldigvis masser af vandtæt afdæknings-
materiale, og held og dygtighed gør, at vi får generatoren fra borde uden uheld. Nu bliver det spændende, hvornår den kommer tilbage.


   Jean-Marc og Skipper sveder   Her er patienten kommet i det fri

   Bruno styrer kranen

Reservedelene er lang tid undervejs, så der går yderligere 7 dage, før vi ser Jean-Marc igen. Bruno og en smuk ung kvinde indfinder sig ved landgangen og kommer også ombord. Ved Brunos hjælp får vi bakset generatoren ombord og ned i sit hul igen. Det er meget lettere at skrive end at udføre. Brunetten sidder pænt på sofaen  og ser interesseret til. Jean-Marc forbinder diverse løse ender og trykker på startknappen. En herlig brummen / buldren / forb..... larm fylder salonen, og et stort smil breder sig på Skippers ansigt. Resten af besætningen har i øvrigt været sendt i byen for at finde penge. Samtlige kreditkort kommer i brug for at skaffe kontanter nok, men det lykkes da lige akkurat. Er du klar over, hvor meget strøm vi kunne have købt for de penge? Og kunne han da ikke bare have taget kortautomaten med?

Nu er vi så klar til at checke ud. Lene når lige op på havnekontoret, før de lukker. Bruno stryger med fornøjelse kortet gennem apparatet. Regningen er betalt, og vi har har lov til at gå af sted i morgen. Vi har ligget her i 15 nætter, og samtlige budgettal er gået i rødt. Nogle vil blive sorte med (meget) tid, mens kontoen for reparationer er overskredet definitivt. Men vi kan ikke med nogen rimelighed påstå, at Paris er et kedeligt sted at vente ;)

Mens vi ventede ...
Lene's forældre, Kirsten og Niels Ole, kom næsten tilfældigt forbi Paris. De boede på deres sædvanlige hotel fra d. 18. til d. 21. Vi mødtes efter en del forsinkelse og forhindringer d. 18/6 kl. 21 på Place de la Bastille. De havde stadig bagagen i hånden, og den trillede vi så om hjørnet, hvor vi fik en sen middag på Le Bastoche. Et sjovt sted, og en dejlig oplevelse.

          Vi mødtes til sidst

Vi spenderede de næste par dage i løst fællesskab, og blev introduceret til nogle af deres specielle steder i Paris. Men vi fik dog én oplevelse, som du også skal høre om:

Kirsten og Niels Ole er særdeles gode guider at have med i Paris, men alligevel vover vi at invitere dem på en rundtur, de ikke kan få andre steder. Og det skal være i dag d. 19/7 eftersom vejrudsigten lover godt vejr. K&NO ankommer planmæssigt kl. 9.00. Det svarer til åbningstiden for havnekontoret, som skal lukke os igennem tunnellen, som går under Bastille pladsen. Kaptajnen drager afsted til havnekontoret iført uniform (shorts) og kasket for 1.) at fortælle, at vi kommer tilbage i dag og 2.) bede dem gøre klar til at vi kan komme igennem ca. 9.30. Der ligger i øvrigt også en pakke til os fra Skippershoppen, så nu virker grillen igen.

Vel tilbage på Athene er det nu på tide at purre naboerne, som er fortøjet udenpå Athene. De sover vældigt længe, men efter et par høflige klik på søgelænderet, kommer et forpjusket hoved til syne. Det er Solaris' skipper, der er stået op for at se, hvad der sker. Han sættes ind i situationen: det er os, der holder fast i broen, men kun lidt endnu. Hvis du ikke står op nu, kommer du til at drive planløst rundt i havnebassinet om et øjeblik ;)
Så vi kommer fri af naboen og er klar til tunnellen – men den er ikke klar til os. Snakker med havnekontoret på telefon og VHF (hvor vi i åbent forum er nødt til at bedyre, at vi ikke stikker af fra regningen), og langt om længe får vi grønt lys.

          Tunnellen venter

Tunnellen har plads til turbåde, som er ca. dobbelt så brede som Athene, så det er nemt at komme igennem de godt 2km. Så venter kanal St. Martin.
St. Martin går igennem beboelsesområder. Nogle steder bebos bænkene ved siden af kanalen og enkelte steder bebos broerne også (de giver godt læ mod regn til forskel fra havebænkene). Der er dog også en del forretninger, og turisterne findes også her, så vi kommer vel med på ca. 1.000 billeder. Royalty, tak. St. Martin kanalen byder på 4 dobbelte sluser, som ikke volder nogen form for kvaler.

          Kanal St. Martin

Da der ikke er mere tilbage af St. Martin, kommer vi til en ”Pont levant automatique”, altså en automatisk hævebro. Man kunne så forvente, at den hævedes når man nærmede sig, men nej. Der sidder vel 4-500 kunder på forskellige bistroer, som bliver vidner til vore besynderlige manøvrer foran broen. Prøver at kalde sidste sluse via VHF, men de svarer absolut ikke. Så får Lene øje på en undselig tekst på bagsiden af en brochure vi tilfældigvis har bevaret: man skal kalde den næste sluse på VHF (på samme kanal som den vi lige havde prøvet). Bingo, de svarer prompte at broen nok skal blive hævet med det samme, og det bliver den. Overvejer et øjeblik at sejle tilbage til skiltet og strege ”automatique” over.

Nu kommer vi så på kanal St. Denis. Den går igennem et område, som bestemt er mere interessant end kønt. Men det er også en del af Paris og er som sådan spændende nok at opleve, selv om der her er endnu flere beboere under broerne.

          Kirsten og Niels Ole på kanal St. Denis

Fra St. Denis kommer vi ud på Seinen, og skal nu sejle opstrøms tilbage til havnen. Undervejs har Niels Ole, i sin egenskab af mest franskkyndige ombord, snakket flere gange med Jean-Marc / Diesel Marine ang. reparation. Det nærmer sig en mulig løsning, men vi skal lige finde et model/type nummer. Det er forsøgt tidligere, men denne gang står både Lene og Niels Ole på hovedet, og så lykkes det. Numrene oplyses til Jean-Marc, som vil vende tilbage med svar på mandag.

Solen vælger at begave os med sine stråler, som giver godt lys til fotografierne. Sejladsen op ad Seinen sker mellem fragttrafik, som sejler en hel del hurtigere end os, og Seinen er ikke specielt bred. Da vi nærmer os centrum af Paris, dukker Eiffeltårnet frem som første kendingsmærke. Det fejres med et glas champagne, mens kurs og fart holdes.

          Frihedsgudinden og Eiffel tårnet

Og så dukker turbådene op: Der er mange af dem, og det er ikke til at forudse, hvad de finder på af manøvrer. De kan overhale blot for at vende om et øjeblik efter. Og Batobus – havnebussen – sejler i rutefart om ørene på os. Vi når at komme forbi mens den lige skal  skifte passagerer, men et øjeblik efter er den der igen. Og ind imellem skal vi nå at opleve det hele. Der er husbåde af alle slags, allevegne. Og monumenter og kendte bygninger står i kø for at blive set. Vi passerer således Hr. Eiffel's gamle tårn, og det endnu ældre Louvre og Notre Dame, som har stået på sin plads siden middelalderen. Det er ret fantastisk, og ganske som vi havde drømt om.

Kl. 19.30 kommer vi tilbage til havnen. Den skulle være åben til kl. 23, men de svarer ikke på VHF'en. Så må vi lægge til ved ventebroen, og der står der på et skilt, at havnekontoret lukker kl. 19.00. Så er gode dyr rådne, sludder, gode råd dyre. Vi kan umuligt nå til en anden havn, så om nødvendigt må vi vel overnatte uden for havnen? Der er heldigvis også et mobil-nr man kan ringe til. Kaptajnen opgiver at forstå den svada af fransk, der kommer ud af telefonen, men heldigvis kan Admiralen en smule mere, så efter nogen palaver bliver vi sluppet ind i havnen og finder vores plads igen.



          Louise i Paris

Så var vi alene nogle dage inden Louise ankom d. 26/6. For dem der ikke ved det, er Louise vores yngste datter, og hun ankom dels for at se "de gamle" og dels for at fejre sin 20 års fødselsdag d. 3/7. På en enkelt Marathon-dag sled vi sålerne af hendes sandaler: Vi starter med at tage til Louvre, hvor vi inspicerer den indvendige del af pyramiden. Ikke noget med at kigge museer i dag, vejret er for godt. Pyramiden er vi egentlig ikke særlig begejstrede for. Det er nok lidt som HT terminalen på Rådhuspladsen derhjemme – den passer ikke i stilen. Louvre er meget stort og meget symmetrisk. Og så ligger det i øvrigt på linie med 3 triumfbuer: Den gamle oprindelige, den store, som alle kender, og von Spreckelsens nye, som aldrig får nogen omtale her nede. Men pyramiden – den ligger ikke centreret på den akse!?

      Louvre  Notre Dame

Næste stop er Notre Dame. Der er en gudstjeneste i gang, så vi kan ikke komme ind. Faktisk kan vi ikke en gang komme tæt på gavlen med indgangspartierne. Til gengæld får vi gengivet gudstjenesten via storskærm, og det er så første gang vi er til katolsk gudstjeneste. Det hjælper nok ikke, at noget foregår på fransk, mens resten foregår på latin, men der er nu noget over det alligevel. De synger i hvert fald godt derinde. Vi hænger ved et godt stykke tid, før vi drager videre.

Næste stop er noget mere ugudeligt: Montmartre. Ludere og natklubber og hvad ved jeg. Og så alligevel, vi starter med at se Sacré Coeur kirken. Det er tilstrækkelig hedt og fugtigt til, at vi også gerne ser den indvendig fra, så vi kan køle bare en smule. Den er stadig flot, men vi må jo videre til sidst.
Uden for kirken går det ned ad bakke – lige hen over Place du Tertre med alle kunstnerne, for ikke at nævne turisterne. Lige på den anden side af pladsen falder vi ind på en restaurant, som får æren af at traktere os. Lidt rundere om bugen drager vi til Place Pigalle, så Louise også kan få indtrykket af lastens hule – og vi andre kan nøjes med at trille ned ad bakke. Så hen at kigge op ad Eiffel tårnet. Det er højt og brunligt, og trækker en laang kø, så der vil vi ikke op. Til gengæld tager vi til Triumfbuen og hopper op ad samtlige 284 trin, for at få kigget deroppe fra. Metro hjem, tak.
Vel hjemme på Bastille stikker vi hovedet op over jordniveau, blot for at trække det til os igen som en anden skildpadde. Der er en larm oppe på gaden. En nærmere undersøgelse viser, at en parade er i gang med at forcere Place de la Bastille fra Rue St. Antoine, og det går ikke hurtigt. Det er en Gay Pride Parade, der er i gang. Der er mange fulde og skæve unge, hvilket ellers er et særsyn i Frankrig, men de er altså tilstede her. Paradebilerne spiller musik eller leverer en form for kampråb – begge dele i stormstyrke. Vi lusker bare ned på vores fredelige båd.

Vi skal ud at spise og vi har fået anbefalet en restaurant. Den sætter vi kurs imod, men – adressen befinder sig på den anden side af Gay Pride, som tilsyneladende ikke er i stand til at bevæge sig hverken frem eller tilbage ;) Vi holder os på vores side og leder efter et alternativ. På et tidspunkt skal vi krydse en politi-linie, hvor der skal vises legitimation! Vi finder med lidt møje en restaurant, hvor vi tager plads udenfor. En af kunderne kan ikke lade være med at blæse i sin fløjte, når politiet passerer, men ellers er han nogenlunde fredelig. Udrykningskøretøjer maser sig langsommeligt igennem trængslen - naturligvis med sirenen gående uden afbrydelse. Men vi – vi får et godt måltid og bliver en oplevelse rigere.




2/7
Vi fik jo altså installeret den hovedreparerede generator d. 1/7, og forlod derefter Paris d. 2/7. kl. 8.15.
Louise havde, lige som sin storesøster, taget det gode vejr med hjemmefra. Vi har haft sol hver dag, og det har været nødvendigt med 2 bade hver dag - pr. person, altså. I dag er ingen undtagelse. Solen skinner og det er meget varmt.
Vel ude af Port de l'Arsenal drejer vi til styrbord for at give Louise en sightseeingtur. Vi sejler forbi Louvre, Notre Dame, Eiffeltårnet og Frihedsgudinden før vi vender om for at forlade Paris for denne gang.

          Notre Dame                Louise er trånhøj

Så går turen ellers videre ad Seinen, og efterhånden slipper Paris taget i os. Landskabet bliver igen mere landligt. Vi skal sejle langt i dag, for i morgen skal der bare være en bager til rådighed. Dagens mål er Mélun, som nås kl. 19.00. Samtidig starter en lille byge, så vi vælger at ligge i tørvejr under en bred bro. Der er nogle lidt irriterende drenge, som ifølge Louise har travlt at sniffe den ene bane efter den anden. De vil da også gerne i kontakt med os, hvilket vi egentlig godt kunne undvære. Noget senere forsvinder de og erstattes af et andet hold unge, som ser mere medgørlige ud. Politiet kommer i øvrigt forbi og snakker kort med det nye hold.

Vel fortøjet er det på tide at lave mad. Generatoren tændes, og den springer i gang. Store smil blandt besætningen. Middagen tilberedes indtil der kun mangler 2 minutter på kartoflerne – så lyder motoralarmen fra generatoren. Den har nu kørt ca. 35 minutter og i løbet af den tid har den gentaget sit glansnummer – spyt pinden ud og lad olien følge efter.
Der sendes nogle ikke ret rare tanker i retning af Conflans, men det afhjælper jo ikke situationen. Vi har da heldigvis fået gjort maden så færdig, at vi kan sætte os til at spise, før der skal ske andet.
Vi vælger at lade generatoren passe sig selv nede i sit hul, og bruger i stedet aftenen til lidt indendørs hygge. Vi klager dog vores nød til Kirsten og Niels Ole for at forberede tolken til dagen efter.


3. juli  - Louise har fødselsdag, og det har hun jo, og det er i dag. 20 år.

Vejr: Sol → skyer, meget varmt. Let vind.
Afgang: 13.00 Ankomst 16.30 i St. Mammés. Sejlet distance:  29 km, 2 Sluser.

Dagen startes i fin stil. Der skal hentes morgenbrød til fødselsdag hos bageren. Vi ved godt nok ikke lige, hvor bageren bor, men det er ikke den i Nørregade, vi søger. En cykel smides i land. Bagersønnen tramper af sted i håbefuld søgen. Hvis det ikke er for stor ulejlighed, skal der også findes et supermarked, så vi kan få jordbær og andre ingredienser til lagkagen. Bageren lokaliseres efter 4 minutter, men den kan vente til tilbageturen. Spørger efter et supermarked, som findes hurtigt, men det er endnu ikke åbnet – og det er kun et Liedl. Forsøger at finde et andet, og bliver i processen kostet rundt i de mange ensrettede gader. Endelig findes et stort Champion marked – også lukket på denne tid af dagen. Nu må jeg vist hellere hjem med brød – men hvor i alverden er båden nu henne? Seinen har to grene her, og jeg har passeret vand 3 gange. Jeg er blevet tvunget til adskillige sving, som jeg ikke ønskede at foretage, og nu kniber det med orienteringen. Så ringer telefonen. Det er Niels Ole, som vil snakke generator – mens jeg står i myldretidstrafikken uden brød. Det må vente lidt ;)
Finder endelig hjem via bageren, og alt er godt igen. Efter morgenbord med gaveudpakning etc. besøges supermarkedet igen. Vi har brug for noget kagecreme, som kan laves uden strøm! Det er ikke lige til at finde, så vi køber det, der ligner bedste alternativ. Vel hjemme igen åbnes produktet, og det duer bare ikke. Lene af sted i et nyt forsøg.
Samtidig skal der gøres klar til test af generator. Niels Ole har snakket med mekanikeren, og vi har fået et bud på en løsning. Splitteren, som adskiller udstødningsvand og -gas, demonteres. Der tørres op for spildt olie. Ny olie hældes på, så vi er klar til test. Det tog vel kun et par timer. Planen er, at køre generatoren i 6 x 10 minutter. Derefter 1 x 30 minutter. Hvis den stadig hænger sammen, køres den i 2 timer.

          Fødselsdagsbarnet

Så endelig kan vi sejle. Kvinderne går under dæk for at lave lagkage. Det går ikke særlig godt. Den pulver-creme, Lene fik købt, vil ikke stivne, så det er helt umuligt at bruge. Godt, så kører vi da første test af generatoren, så komfuret kan bruges. I har 10 minutter, piger, Skipper tager roret imens.
9 minutter senere, kommer et jubelhyl op fra kabyssen til styrepladsen: ”Vi har kagecreme”. Men trængslerne er ikke forbi endnu. Langt fra.
Generatoren stoppes og checkes. Alt vel endnu.
Efter at have passeret en sluse, startes næste 10-minutters test af generatoren. Den går også godt. Vi skal lige passere endnu en sluse, før næste 10-minutters test kan køres. Da den er færdig kontrolleres igen, og allerede inden boksen åbnes, kan man lugte den er gal igen. Ganske rigtigt, boksen er atter svinet til at olie, denne gang dog kun ca. 1 dl. Men vi fik da lavet creme ...
Status meldes tilbage til Danmark, som videregiver informationen til Frankrig.

          Smeltesikret lagkage

Det er nu blevet en meget hed eftermiddag og lagkagen skal gøres færdig. Men fløden vil ikke piskes til skum. Fransk piskefløde er ikke som dansk, og denne model vil bare ikke  blive til skum, så vi må opgive. Lagkagen pyntes derfor kun med jordbær og lys – men dem er der mange af. Kagen smager i øvrigt glimrende, og på denne måde kan flødeskummet jo ikke smelte i utide
                                                                   .
Den tidlige aften går med at dele en flaske bobler mens vi spiller et spil i solen på agterdækket. Derefter er tid til bad og omklædning før vi kl. 21 går af sted til den af havnemesterinden anbefalede restaurant. Den skulle vi nok have checket. Den viste sig at være nabo til en bar, og begge har udendørs servering. Naboen så ud til at tørre sine borde og stole af en gang imellem, det skete vist kun sjældent på vores side af hegnet. Så når man havde sat sig, sad man stort set fast. Havde der været tid til at finde et alternativ, havde vi nok forsøgt at lette os, men klokken var blevet mange. Maden var heller ikke noget at råbe hurra for, så det var ikke den store succes.

Louise kom herned netop i denne periode for at fejre fødselsdag sammen med os, og så får hun sådan en op-ad-bakke dag. Undskyld, det gør vi bedre næste gang du fylder 20.



4. juli
Vejr: Sol og meget varmt. Svag - let vind. Døtrene kan det der med vejr.
Afgang: 11.45. Ankomst 18.50 i Némours. Sejlet distance:  21 km, 7 Sluser.

Vi har landstrøm, så der skal lige koges æg og kartofler inden afgang. Og der skal handles lidt i det lokale minimarked. Og vaskes op. Og fyldes vand på. Men afsted kommer vi da. Lige rundt om hjørnet, hvor dagens første sluse lige er lukket for frokostpausen. Det stod der ikke noget om i kortet, men vi må pænt vente en times tid. Imens vi venter ankommer en péniche, og den har jo prioritet, så alt iberegnet gik der laang tid, før vi kom videre. Og pénichen er laangsom, så vi venter på ham hele dagen.
Da vi endelig når til Némours, vil vi gerne lige checke, om der er plads i havnen i centrum. Det kræver, at vi sejler ind i en sidegren af kanalen. Indgangen til denne er under en bro, hvorpå der sidder et skilt, som oplyser følgende: ”Lavvandet indtil 1,2m, bliv på aksen”. Og så er der 2 pile man bør holde sig imellem. Umiddelbart på den anden side af broen sidder en mand i sin jolle og fisker – ikke i rørte vande, men placeret med stor nøjagtighed midt på aksen. Overvejer kort at blæse ham af banen med hornet, men vælger i stedet bare at luske lige forbi ham. Han kiggede godt nok lidt, da han kom i skygge fra Athene, men brokkede sig ikke ;) Og inde i sidekanalen var der så 2m vand i fuld bredde ifølge ekkoloddet.
Pladsen – der er kun 1 – er optaget af tre både med belgisk flag. De ser bestemt ikke ud til at være begejstrede for at få en fjerde udenpå, så vi vender og snupper en sluse mere, hvorefter vi finder en god plads.

          Vor plads i Nemours

Vi er jo kommet på kanal, og det er en af de gode gammeldags, hvor der stadig er levende slusepassere, som står og drejer på håndsving og stiller mange spørgsmål. Det er jo herligt, og er lige som i de gode, gamle dage.

Vi får spillet både musik og spil, spist en sen middag og sidder længe oppe i sommeraftenen, og nyder i det hele taget bare livet.


5. juli
Vejr: Skyet med sol, varmt. Let vind.
Afgang: 8.45. Ankomst 18.20 i Montargis. Sejlet distance:  35 km, 15 Sluser.
 
Vi drager afsted samtidig med en engelsk Cormoran, som vi følges med de første tre sluser. Godt det ikke var længere, for de er da for langsomme. Undervejs vaskes båden med kanalvand. Det kræver godt nok nogle besøg i motorrummet for at rense en sikringsholder, men så får man da varmen.
Vi indhenter desværre pénichen fra i går og kommer til at vente på den igen i dag. Så stram dog den elastik og kom af sted, mand.

          Montargis - Venedig i Frankrig

Men vi kommer da frem, og får endda en plads med strøm og vand, og så har vi endda centrum lige rundt om hjørnet. Denne gang checker vi faciliteterne og reserverer et bord til aftenens afskedsmiddag. God ide, for terrassen er fuld, da vi ankommer. Tjenerne er lidt fortravlede, men vi får en god oplevelse, selv om Louises bøf måtte laves om. Bestilt som medium. Første leverance er gennemstegt, anden bøf er vist kun slæbt hastigt hen over grillen, men nu gider vi ikke klage en gang til. Louise skærer forsigtigt i bøffen, så den ikke muh'er for meget.


6. juli
Vejr: Skyet, byger.
Vi bliver liggende i Montargis.

Louise skal afsted med toget kl. 15.50. Vi bruger formiddagen på at stå sent op, spise morgenmad og pakke. Så blev det pludselig tid til frokost, og kort derefter afmønstres Louise. Vi går i samlet flok mod et torv, hvor vi kan fange en taxi, og i øvrigt tilbringe overskudstid på en god café.
Humøret er ikke så højt i dag. De er ikke gode til at tage afsked, de to kvinder, men vi skal jo til det. Det bliver med bus til stationen, og det er godt Lene har bedt chaufføren sige til, når vi skal af. Da han siger ”til”, står vi ud, men hvor er stationen? Vi finder i nærheden efter at have spurgt om vej. Tid nok til at købe billetten og nå en cola mere på stationen. Så vinkes der farvel og Kaptajn og Admiral er alene igen.

          Afsked er svært

Resten af dagen går med indkøb, valg af rute og planlægning af Christines næste besøg. Hun kommer allerede på fredag, og der er også 14. juli at tage hensyn til.




Så får du ikke mere denne gang. Dagbogen er langt bagud fordi den f......... generator har taget alt for meget tid og opmærksomhed. Den blev faktisk bandlyst d. 3/7, og blev derefter ikke omtalt før d. 7/7, hvor Louise ikke længere skulle lide under dens nykker og særheder. Næste brev vil bringe flere afsnit af føljetonen, så bliv bare på denne kanal .....?


Vi glæder os til at se Jer - alle sammen :))
Kærligst

Lene og Bjørn
P.t. Villeneuve-sur-Yonne