Athene i Roskilde Fjord Lene
Athene Bjorn Sommertogt
Frisian Queen

Champagne er ikke det værste...




4. juni

Vejr: Sol, senere skyet. Køligt.
Afgang: 9.35. Ankomst 12.20 i Reims. Sejlet distance: 14 km, 4 Sluser.

         Den passer lige!

         Kan du ikke flytte dig lidt, så vi kan komme ud?


Reims venter forude. Reims er hovedbyen i Champagne, så jeg ved jeg burde være opstemt og fuld af forventning. Men det vil ikke rigtig komme. Årsagen går først op for mig, da vi er vel inde i forstæderne: Vi har endnu ikke set en eneste drue eller blot så meget som en vinranke. Vi har godt nok været i Reims før men dette faktum var slettet af hukommelsen. Hvordan pokker kan man have en champagneby uden druer til at lave vinen af? Man ser heller ikke meget til champagnen i denne by. Der findes nogle få specialforretninger, og en god håndfuld producenter har deres kældre her, men det er ikke sådan, at druesaften flyder i gaderne.

Havnen i Reims ligger for så vidt fint. Der er direkte kig op til katedralen, og man ligger dermed meget centralt. Men det gør motorvejen også. Den passer os i ca. 100 meters afstand, hvilket påvirker støjniveauet en hel del. Men havnemesteren mener tilsyneladende ikke, at støj påvirker priserne. Han opkræver den hidtil dyreste takst på grund af den gode placering :)


         Havnen i Reims. Den er ikke stille.

Katedralen er derimod stadig fantastisk. Udsmykket med mere end 2.300 statuer og med bogstaveligt talt tonsvis af andet fint stenhuggerarbejde er den et imponerende skue. Vi har besøgt den en gang før, og da Christine endnu ikke er kommet i 'ruin-alder' gemmer vi den indvendige del til senere.

         Vi kunne se katedralen fra Athene, men dog ikke dette vue.

Middagen indtages hos Edgar. En bistro med smart og moderne indretning, som også kan det der med at lave mad. Vejret er nu lidt køligt, så vi sidder indenfor, hvilket er lidt forvirrende, for lige ud for Edgar findes byens (nedsænkede) koncertscene, og her spiller et band en blanding af rock/pop/og sikkert noget andet. Edgar synes imidlertid bedre om gamle franske hits, og for at lukke den fremmede 'støj' ude, har de skruet op for lyden. Vi sidder tilfældigvis sådan, at vi kan høre begge dele og det er en sær blanding!

         Stemningen er i top hos Edgar.
5. juni

Vejr: Sol og skyer, let vind men stadig køligt.
Vi bliver liggende i Reims.

Christine skal hjem med toget i dag, og det præger jo dagens indhold. Der pakkes efter morgenmaden, og ca. 11.30 trækker vi af sted med læsset. På vejen skal vi lige nå frokosten på en cafe, men det er de slet ikke klar til. Man kan da ikke bestille frokost før 12.00 og forvente at blive taget alvorligt. Det lykkes nu alligevel, og vi vinker farvel på banegården, da TGV'en sætter af med kurs mod Paris.

         Samme problem som når man skal få en peniche ind i en sluse?

Så er vi alene igen, og champagnen venter ... nej, det vaskedag og indkøbsdag og bare pizzadag. Boblerne må vente til i morgen.

Reservedele er påkrævet – men umulige at anskaffe. Vi har stadig til gode at se vores første bådudstyrsforretning i Frankrig. De må da have nogen? Af bar nød ringer vi til vores vanlige leverandør, Skippershoppen i Køge Marina, og beder dem sende en nødhjælpspakke til Paris. De indvilger, så nu bliver det spændende at se, om pakken venter, når vi kommer frem.



6. juni

Vejr: Skyet med regn af og til. Køligt til koldt.
Vi bliver liggende i Reims.

Timing er alt, hvis man da ikke lige er i stand til selv at medbringe det gode vejr. Vi havde regn dagen før Christine ankom, og nu har vi det igen. Ind i mellem disse to dage har solen skinnet på os hver dag og alle måltider har kunnet indtages udendørs. Vi gætter på, at solen kommer til at skinne i Danmark i løbet af dagen.
Anskaffer et udvalg af champagneflasker, så vi kan prøvesmage ;) De fås heldigvis også i halv størrelse.
Besøger i øvrigt også katedralen. Her er koret i gang med at øve. Det består i dag af ca. 50 børn og 10 voksne. Katedralen er stor, endda meget stor, men de fylder uden besvær kirkerummet med deres sang. Børnene er som børn er flest. De pjatter og småsnakker når de kan se deres snit til det, men når de lige koncentrerer sig et øjeblik, lyder det rigtig godt i dette store rum.

         

Vi møder jo også andre udlændinge på vores vej. Cygnet's besætning består af 2 australske par, som ”are doing the two-summer-trick”. Det betyder noget i retning af, at de holder to meget lange sommerferier i Europa. Disse to par har så anskaffet sig en båd i Holland, og de sejlede Holland tyndt sidste år, mens dette år bruges i Frankrig.

Skriver dagbog til meget sent. Da billedredigering osv. er klar, viser det sig, at vi ikke længere kan komme på nettet. Det må være de 'gratis' timer, som er brugt op. Forsøger så at aktivere et af vore indkøbte 'klippekort', men det kan ikke lade sig gøre. SFR's telefonsvarer siger blot (med høj baggrundsmusik for at lette forståelsen), at denne service ikke er tilgængelig på deres netværk i øjeblikket. Godnat!

7. juni

Vejr: Gråt regn sol. Køligt og blæsende.
Afgang: 10.45. Ankomst 15.35 ved Sept-Saulx. Sejlet distance: 20 km, 7 Sluser.

Forsøger at aktivere taletidskort igen – samme dumme svar. Kundecenteret er nu åbent og meget hjælpsomt, men desværre virker deres råd ikke. Opgiver og kommer endelig afsted 10.45.

Der er ikke meget et sige om sejladsen i dag. 20km er jo ingenting. Men 7 sluser skal dog stadig rammes. Det blæser noget i dag, hvilket driller lidt. Hvad der driller mere, er spøgelset af den stud, som fik lov til at designe disse sluser. Der findes et overløbsrør, som leder overskydende vand uden om slusen. I disse sluser ledes det overskydende vand så ud i siden af kanalen 10-20m før de sluseporte vi skal ind ad. Der er meget vand i systemet lige nu, så der er meget overskydende vand, som laver en farlig masse hvirvler lige der, HVOR VI FORSØGER AT SEJLE LIGE! Det er helt umuligt. Når man stikker spidsen af Athene ind i de hvirvler, bliver hun jo meget naturligt drejet til den ene side (det er i øvrigt ikke samme side hver gang). Så er rorgængeren nødt til at dreje kraftigt på rattet for at få spidsen til i det mindste at pege ind i slusen. Hele båden skubbes nu sidelæns et øjeblik, indtil vi kommer så tæt på, at det kun er enden, der får et skub. Rorgængeren har nu fået hvidt skum om munden – også kaldet fråde – og forsøger febrilsk at få skuden til at gøre nogenlunde fornuftige bevægelser, så vi undgår skrammer. Det er lykkedes hver gang indtil videre, men vi vil gerne have en alvorlig snak med det kvaj!

Ankommer ved Sept-Saulx 15.35 og lægger til ved bredden ved hjælp af pløkker. Det er et hundeluftersted, så man skal virkelig passe på, hvor man træder. Og har sit tovværk! Mens vi lægger til, kommer en sort svane sejlende. Ved du, hvorfor der er så få af dem tilbage i Frankrig? Jo da, når det senere på sommeren bliver 40 grader, får den sorte farve samlet så meget varme, at de bliver kogt på stedet. Denne svane har ikke kunnet flygte til koldere egne. Den har fået en skade, som bevirker, at et par store, hvide fjer stikker ud af den ene vinge, så den kan formentlig ikke flyve.

         Grydeklar svane

Vi stoppede i Sept-Saulx for at se på en naturpark, som er indrettet i en tørvemose. Vi cykler derhen og får betalt biletterne – 13 euro pr. billet. Det må da være godt til den pris? Lige indenfor kan vi høre musikken fra restauranten. Der er dansant for de unge på 45 og derover og det er ikke lige vores melodi. Vi finder også diverse arrangementer til underholdning af børn, men hvor er lige dét, vi er interesserede i? Vi føler os noget dumme og er faktisk lige ved at gå, da vi får øje på naturstien. Den fører os først igennem et højt bambuskrat. Bare sådan 7-8m højt og med rør, der er 6-7cm i diameter. De rasler, når vinden tager fat. Inde bag ved liger så tørvemosen, hvor der er en fin rundtur med masser af forklaring og illustration – på fransk! Vi forstår dog tilstrækkeligt til at besøget er meget interessant.

         Sikke nogen spanskrør       

         Skulle det her virkelig være penge værd??

Vel hjemme igen er det tid til at lave mad. Gang i generatoren – men det gider den ikke. Den har spyttet oliepinden ud igen, har den. Erkender, at en pakning er lidt utæt, men kan ikke løse det her og nu. Renser motorrum og fylder olie på igen, sådan at vi kan køre i begrænset tid.
Middagen kommer på bordet med lidt forsinkelse, men det går an alligevel.


8. juni

Vejr: Solskin, men det er koldt. Let vind.
Afgang: 8.45. Ankomst 17.05 i Épernay. Sejlet distance: 37 km, 11 Sluser, 1 tunnel.

Op og afsted uden at træde i noget. Det er rigtig koldt, men vi er stadig nødt til at lægge kalechen ned eftersom vi lige straks skal igennem Billy tunnellen, så vi står stort set og hakker tænder. Tunnellen er i øvrigt fin. Bred som få, så vi skal ikke sejle med millimeterpræcision. Den er i øvrigt knap 2300m lang, så der er sort derinde. Men lyset tændes lige så snart man sejler ind, og det er glimrende at se ved. Og det drypper ikke fra loftet! Det gør det ellers i næsten alle andre tunneller vi har prøvet. Det var da en fryd at komme igennem her.

         Fantastisk finish og belysning i Billy tunnellen

Vi stopper i Condé-sur-Marne for at købe brød til frokosten. Det er mandag og bageren har lukket. Sejler videre til Tours-sur-Marne. Her har bageren også lukket om mandagen, så vi må nøjes med nød-brødet fra skuffen.

Vi forlader Canal Lateral à la Marne til fordel for Marne floden og ankommer til Épernay 17.05. Vi skal ligge i den lokale nautiske klub, og deres havnemester står allerede og venter på at hjælpe os på plads. Vi kommer så til at lægge flag mod flag med Sif, som kommer fra Svendborg. Vi får snakket lidt med københavnerdrengen Jens, som tog på søfartsskole i Svendborg – og blev der. Det er dog 43 år siden han blev uddannet, og de er tilbragt på samtlige syv have. Ægteskabet holdt imidlertid, og nu er de sammen på langfart. Det regner, så videre snak bliver udskudt. Af samme grund dropper vi også den aperitif, som klubben byder på, og nøjes med vores egen medbragte.

         Epernay Yacht Club set fra Castellane's tårn

9. juni

Vejr: Skyet, byger, sol. Frisk vind.
Vi bliver liggende i Épernay.

Snakker med den danske leverandør af Farymann dieselmotorer om vores generatorproblemer. Foreløbig diagnose: overtryk i motorblokken skyldes sandsynligvis en knækket stempelring. Slemt, men ikke fatalt. Find en lokal dieselmekaniker og få ham til at fixe det.

Épernay kalder sig selv for hovedbyen i Champagne. Vi vil gerne checke det, men først må vi lige have fat i en lokal mekaniker til generatoren. Efter et par forsøg lykkes det at finde det værksted, som vor hjælpsomme havnemester har fortalt om. De snakker udelukkende fransk!!! Det lykkes med nogen møje og megen pegen på diverse motorer, at gøre det begribeligt, at vores motor spytter sin oliepind ud på grund af overtryk i motorblokken. Prøv lige at oversætte det til fransk. Han lover at komme forbi – for at kigge – ved middagstid, så vi kører tilbage og gør klar til besøg. Han kommer som lovet – i civil -, og har en kvinde med, som også var der på værkstedet. Om det er konen eller sekretæren vides ikke. Vi får kigget på maskinen i fællesskab. Så ringer han til en ven, som så er med på telefonen resten af vejen. Mekanikeren beder om at få maskinen startet, og da den efter flere forsøg endelig kommer igang, trækker han oliepinden ud. Olien følger prompte efter under stort tryk. Heldigvis går det kun ud over mekanikeren og en træplade. Han meddeler så sin diagnose til vennen i telefonen, som derefter giver den videre på engelsk til undertegnede. Konklusion: 'Très grave'. Oversat til dansk: 'Meget slemt'. Maskinen skal ud og skilles helt ad, og de er ikke sikre på at kunne få reservedele.
Vi enes om at vente med reparation til Paris, hvor vi har mere sammenhængende tid til rådighed.
Så vi takker for assistancen og spørger til, hvad vi må betale for ulejligheden. Ingenting såmænd. Et 'tak' er nok.
Ringer derefter til havnen i Paris for at få et nummer til en mekaniker der, så vi kan få lavet en aftale. De kender kun Marcel Mekano, som vi får et nummer til.

Det er blevet tid til frokost, og bagefter skal der provianteres og inden man får set sig om, er dagen næsten gået – uden vi checket Épernay og omegn. Vi nåede lige frem til champagnehusenes lukketid og fik våde fødder i processen. Nå, vi fik til gengæld åbnet for internet adgang igen, så det bruges der lige lidt tid på.
Sent på dagen kommer en gammelkendt bådtype ind i havnen. Det er en Tarpon 42, som var den sidste bådtype vi lejede i sin sin, da vi gjorde de franske kanaler. Det var en rigtig god båd for os den gang, og den starter et helt mindegalleri fra den gang voes piger var små og vi andre lidt fastere i kødet.



10. juni

Vejr: Skyet, regn, sol. Frisk vind.
Vi bliver liggende i Épernay.

Nu skal det være. Vi okser op ad bakken til firmaet Castellane, som har lavet champagne siden ruder konge var knægt. Det var han så omkring midten af 1800-tallet så vidt jeg husker, men dette billede taler imod:

         Champagne kan gemmes meget længe før boblerne tilsættes.

De råder over 10km kældre, som de har oplagret 8 millioner flasker champagne i. Der er ingen grund til at komme op foreløbig. Vi ser ikke meget til Castellane derhjemme, og det er der en god grund til. De afsætter 80% af produktionen i Frankrig og 15% i Belgien. Resten af verden må deles om de sidste 5%. De gør da ellers reklame for sig selv. Deres vartegn er et 66m højt tårn, som i øvrigt er en kopi af tårnet på Gare de Lyon i Paris. Det giver en god udsigt over Marne dalen skal jeg hilse og sige. Og deres champagne? De giver en smagsprøve på Croix Rouge. Den er da god, men ikke så god at vi køber noget med hjem.

Det var på disse kanter, at en vis dame slog sine folder. Hun kunne åbenbart godt lide gult og så hed hun Clicquot til efternavn. Og så var hun god til at holde på en hemmelighed. Munkene fandt allerede på en delvis løsning af problemet med bundfald i champagnen. De vendte flaskerne på hovedet og skiftede proppen på et tidspunkt. Det fjernede en del af bundfaldet, men der var stadig meget tilbage. Enken fandt på at dreje flaskerne for at få bundfaldet samlet nede ved proppen, og på den måde blev hun i stand til at lave en helt klar og ren champagne. Den lille hemmelighed holdt i 70 år.

        Jo, de har druer her. Mange!

Senere på dagen besøger vi de små champagneproducenters udstillingsvindue. Det er en champagnebar, hvor man kan smage produkterne fra mange forskellige producenter og på den måde sammenligne de ædle druer. Glimrende ide. Vi kommer slingrende ud en times tid senere. Ikke fordi vi har bællet champagne i umådeholdne mængder, men fordi vi har provianteret rigeligt. Vi slæber byttet ned på en nærliggende restaurant, hvor vi ankommer som absolut første kunder kl. 19.30. Næste kunde er et svensk par, som kommer til at sidde i nærheden. Og eftersom der ikke kommer flere kunder i dét lokale, har vi jo plads til at lade snakken gå.
På vej hjem er vi nødt til at trække cyklerne på grund af de mange flasker. Og det regner. Det er da godt, at der er prop på flaskerne, for ellers ville vi komme hjem med meget tynd vin. Men hjem kommer vi da og vi bliver tørre bag ørene igen efter nogen tid.



11. juni

Vejr: Skyet, lidt sol. Frisk-hård vind.
Afgang: 10.15. Ankomst 12.0 i Reuil. Sejlet distance: 16 km, 2 Sluser.

Nu må det være nok med champagne, lad os se at komme en smule videre. Den stakkels Athene er smurt ind i nedfaldne blade, som skovles overbord inden vi drager afsted. Dæksmatrosen bliver sat til at vaske båd mens vi sejler, men spulepumpen vil ikke levere vand, så det må udsættes.
Vi er noget spændt på dagens første sluse. Den skal ifølge kortet have skrå sider. Det har vi prøvet før, og det er noget rod. Der er ingenting at binde fast i, men bassinet er ikke stort nok til at man kan holde sig fri af siderne ved motorkraft. Det kan kun give skrammer og buler. Ingeniøren, som har udtænkt dette system, kan aldrig have styret en båd selv. Det er muligt, at hans opgave med at konstruere en sluse, som kan holde mange år, blev meget lettere. Til gengæld har brugerne skullet slås med det makværk i mere end hundrede år.
Heldigvis er der nogen, som har forbedret bruger-interfacet til denne sluse, pyh. Der er såmænd monteret en flydebro inden i slusen, så nu går det som en leg. Det er ikke al modernisering af de franske sluser, som er af det gale.

Marcel Mekano tager aldrig telefonen og ringer heller ikke tilbage. Ringer derfor til havnen i Paris for at få dem til at finde et alternativ. De lover så, at lave en aftale for os, eftersom Marcel skulle komme i havnen i dag.

Vi ankommer til Reuil, hvor der er vand og strøm at få, så der bliver vi liggende. Specielt det sidste var en uventet men glædelig overraskelse, som passer fint, når vi nu ikke selv kan producere
Stakkels Athene bliver soigneret, hvilket tager flere timer, bl.a. fordi de nedfaldne blade har efterladt skjolder, som er svære at få af. Fribordet får også en tur, så til sidst stråler skibet om kap med solen.

         Man får en god udsigt, når man kommer højt op.

Oeuilly ligger lige på den anden side af floden, og der findes et 3-delt museum, som omhandler champagneproduktion (hvad ellers), hverdagsliv og skolegang for 100 år siden. Altså, op på cyklerne og afsted. De her kanalkort vi sejler efter kunne altså godt have nogle højdekurver! Lige på den anden side af floden, javist. Men der stod da ikke noget om serpentiner-sving eller andre antydninger af bjergkørsel. Men op kommer vi, og med god timing. Der er kun kort tid til næste rundvisning, som foregår på fransk. Alle deres rundvisninger foregår i øvrigt på fransk ... vi kigger lidt på hinanden, og enes om, at vi hellere må prøve, nu hvor vi har kæmpet os helt herop. Og det går så glimrende, eftersom de to forskellige guider er vældig gode til at snakke langsomt og tydeligt, og i det hele taget er indstillede på at hjælpe os til forståelse.

         Lene ved Reuil


         Aftenstemning ved Reuil


12. juni

Vejr: Gråt, køligt, stille. Lidt sol senere.
Afgang: 8.30. Ankomst 12.35 i Chateau-Thierry. Sejlet distance: 38 km, 3 Sluser.

I dag sejler vi stort set ud af vindistriktet. Markernes indhold skifter langsomt fra vinstokke til andre afgrøder efterhånden som bakkerne blive lavere og lavere. De sidste par dage har vi haft vidt udsyn mellem bakkerne, men det afløses nu af en kraftigere bevoksning langs floden, som af og til lukker os inde i vores egen lille verden.
Vi må sejle 12km/t her på floden. Det er stadig sneglefart for de fleste, men vi havde da ikke regnet med at skulle overhales af denne fætter:

         Potentiel fartbølle?

Så vidt vides forekommer skildpadder ikke naturligt på disse kanter, men den her ser nu ud til at trives meget godt, selv om den lader til at kede sig.
Vi kommer til Chateau-Thierry, som også skulle have strøm til os. Det ville der måske også have været, hvis det ikke var blevet ødelagt, men så skulle vi også have haft en af de 2 pladser ved strøm/vand anlægget og de er begge optaget. Vi finder en plads ved den lange betonkaj, hvor vi ligger fint, og så må den stå på grillmad i aften.
Chateau-Thierry er jo nærmest en storby. Skipper får forvildet sig ud i myldretidstrafikken i forsøget på at få lidt overblik over byen. Gaderne er smalle og trafikken er heftig, og det sidste er vi jo snart vænnet helt fra, heldigvis. Med tilstrækkelig dødsforagt navigeres cyklen igennem venstresving, hvor man skal ud i bane 3 mellem biler og busser, og rundkørsler, som de også har mange af. Interessant oplevelse, men tungen skal holdes lige i munden.



13. juni

Vejr: Solen skinner fra morgenstunden og det er varmt.
Afgang: 14.15. Ankomst 19.20 i St-Jean-les-deux-Jumeaux. Sejlet distance: 49 km, 4 Sluser.

Forfatteren vågner, slår øjnene op og ser Quasimodo the hunchback. Lene har fået hold i ryggen efter en forkert bevægelse i går. Ikke sådan rigtig slemt, men dog noget, der skal repareres på, og det må hellere være i dag lørdag, eftersom der sikkert vil være lukket hos alle kiropraktorer søndag og mandag.
Internettet viser 5 muligheder i Chateau-Thierry, men enten er de lukket permanent, flyttet til andre byer, eller blot lukkede i dag. Vi finder endelig en mulighed i Lagny-sur-Marne, hvor vi får en tid kl. 11. Klokken er nu 9, og vi aner ikke, hvordan vi kommer til Lagny. Beslutter taxi frem for lejet bil aht tiden. Får tilkaldt en taxi, hvilket er lidt svært, når vi ikke kan beskrive præcis, hvor vi ligger, eftersom der ingen adresse er på kajen. Det lykkes dog at finde hinanden, og vi bliver fragtet til Lagny, som ligger en bagatel af 70km væk.
Til gengæld bliver Lene behandlet godt hos kiropraktoren og de snakker glimrende engelsk, så forståelsen også er i top. Behandlingen er i øvrigt meget forskellig fra dansk kiropraktik. Bl.a. skal man først igennem en forundersøgelse, som foretages af assistenten. Og derefter anvender kiropraktoren en slags massagebænk, som står for en stor del af den egentlige behandling, mens kiropraktoren står og ser til.
Vel hjemme igen kan vi konstatere, at klokken er blevet 13 og det er tid til frokost. Vi beslutter i øvrigt, at de derhjemme ikke behøver vide noget før de læser det her, og samtidig kan få at vide, at problemet er overstået.

Eftersom det er meget let sejlads, går vi afsted med delvis inaktiv besætning. Lene skal kun lige bestyre, at vi kommer godt ind i de brede sluser, som her giver plads til skibe på 7,3m.
Turen denne dag går gennem smukt varieret landskab. Der er marker med korn og stadig enkelte med vin. Der er skiftevis åbent udsyn og helt lukket af træer Vejret er behageligt og livet er da lige til at holde ud. Til gengæld er det småt med egnede anlægspladser på denne strækning. Vi har passeret lukketid for sluserne, så vi skal finde noget at holde fast i. Vi overvejer en gren, som stikker ud over floden, men nej. Et gammelt fabriksanlæg tages i betragtning, men det kommer i skygge lige om lidt, så nej. Løsningen bliver, at vi lægger til lige under en bro. Der er lidt spunsvæg at ligge op ad og lidt græs at slå pløkkene i. Og der er stort set ingen trafik på broen, men masser af sol på agterdækket.

         Under den hvide bro ...

Le Chef får smidt grillen i land og tændt kullene. Sommelier'en finder en halv flaske bobler i køleren, som nydes mens salaten og grillen bliver klar. Så skal et par solide bøffer lige slæbes hen over den varme grillplade, så er der serveret.


         Le Chef i aktion. Hvis jeg nu kigger tilstrækkelig ondt på den, mon så ikke ...


14. juni

Vejr: Solskin og varmt, senere skyet. Svag vind.
Afgang: 9.30. Ankomst 12.50 i Meaux. Sejlet distance: 35 km, 2 Sluser.

Bliver vækket af fuglene. Broen vi ligger under, er fuld af duer, og de starter med at snakke sammen når det bliver lyst. Og de har tilsyneladende oplevet en hel masse i løbet af natten!? Der er også mange svaler, som flakser lige omkring båden. De vil vist gerne prøve at finde en siddeplads, men bestemmer sig hele tiden om i sidste øjeblik. Med al denne aktivitet kunne man forvente at finde en meget plettet Athene, men der er faktisk ikke landet en eneste klat, hvilket da er helt utroligt.

St-Jean-les deux-Jumeaux er trods sit imponerende navn en lille flække langt ude på det franske land. Men selv her råder de over en bager, som har et udvalg så stort, at det gør storby-bagere til skamme. Vi prøver et lille udvalg af deres varer, før vi drager videre.

Vejret er igen så dejligt, at vi sejler med nedfoldet kaleche fra morgenstunden. På vejen møder vi Mille fra København, som er på vej i modsat retning. Kommunikationen indskrænker sig til, at de råber 'God tur' til os lige da vi passerer. De havde åbenbart set vores flag, mens vi ikke havde lagt mærke til deres, før vi blev ramt af vognstangen.

         Athene i Meaux. De gør noget ud af det.

Lenes situation er sådan, at der passes på og tages hensyn, men der er ingen smerter. Men hun er en rigtig stivstikker i disse dage og kan ikke gå langt. Meaux burde have flere gode restauranter, men vi finder ikke nogen på vores lille rundtur. De få vi finder, har lukket søndag, så vi beslutter at spise hjemme.
Det er en god beslutning. For ved spisetid kommer der en ordentlig byge. Store, tunge dråber og mange af dem i hurtig rækkefølge. Vi sidder i fred under kaleche og solsejl og lader andre om at blive våde.

Der kommer flere byger i løbet af aftenen, og der er såmænd også lidt torden.


15. juni

Vejr: Kraftige byger, køligt, stille.
Vi bliver liggende i Meaux.


Der kom mere vand i løbet af natten. Faktisk lød det som om, vandet blev hældt ud spandevis. Da vi står op – sent – er vandet steget ca. 35cm siden i går. Det står nu helt op under den faste træbro, som vores kabeltromle står på. Athene selv er fortøjet til en flydebro, så det er intet problem.
Går til bageren og undres undervejs over, at der ligger vandplanter ved siden af kabeltromlen? Da jeg kommer tilbage fortæller naboen, at vandet i morges! stod op over den faste bro. Heldigt, at det ikke kortsluttede vores tromle. Den bliver flyttet til en sikrere placering, så uheld undgås.
Strømmen er også taget godt til i nattens løb. Naboen, som skulle have sejlet til Paris i dag, vælger at ligge over. En hollandsk sejlbåd, som ankommer og skal finde plads har sine problemer med manøvrerne. Han lander som en graciøs elefant på siden af den båd, han skal ligge udenpå. Besætningerne på de fortøjede både må ud i regnen for at hjælpe til. Vi sender en venlig tanke til Myst, som allerede havde problemer med manøvrerne i går, og som er gået af sted som første båd i morges. Ifølge kortet skulle den næste sluse være svær at ramme, når der er stærk strøm....

Mens dagbogen opdateres regner det flere gange, men vandet falder dog stadig. Kl. 14.30 er det faldet ca. 20cm i forhold til det højeste vi selv så. Vi finder en pause mellem dråberne til at spurte over på den anden side af gaden, hvor det lokale supermarked ligger. Ellers går dagen med et par timers servicering af forskellige ting, samt læsning og hygge.


16. juni

Vejr: Solskin og varmt. Svag vind.
Afgang: 11.00. Ankomst 13.40 i Lagny-sur-Marne. Sejlet distance: 20 km, 3 Sluser, 1 tunnel.

Hvor er det rart at stå op til solskin stedet for regn.

Vi følges med australske Cygnet. Vi har snakket med dens skipper ved flere lejligheder, men vi har ikke sejlet med dem før. Det går nu som smurt, men vore veje skilles, da vi stopper i Lagny for natten.

         Lagny-sur-Marne. Misty ligger 2 pladser bag Athene.

Lagny er en pænt stor middelalderby, med en meget aktiv bymidte. De har også en turistinformation, men den er ikke særlig aktiv, hvilket mest skyldes, at donnaen derinde vist bare ikke gider det job. Meget fransk er der på broen skiltet med, at services kan findes i Maison Fluviale, som ligger lige op ad trappen. Man skriver ikke, hvilken trappe. Men hvis man nu går op ad den rigtige og så læner sig lidt ud over broen, kan man se, at der faktisk står 'Maison Fluviale' i et enkelt vindue. Det hænger så sammen med en række andre vinduer, hvor man er ved at indrette nyt turistkontor. Man kan jo så håbe på, at de glemmer at flytte donnaen med fra det gamle.

Vi går en tur rundt i byen, bl.a. for at lokalisere vaskeriet. Da vi kommer tilbage til Athene for at hente vasketøj, ligger Misty fortøjet et par pladser foran os. Misty ejes af Anni og Jørgen, som vi skrev med for at finde frem til internetmuligheder til denne tur. De er på vej den anden vej, så vi mødtes altså ikke i Paris, men vi mødtes dog. Snakken går, men vi skal have vasket, så vi slæber af sted med vores poser.
Det går glat med vaskeriet denne gang. Vel hjemme igen sættes tørrestativet på daviderne, og så skal der bare holdes vagt mens tøjet tørrer.

         Vaskedag - man slipper heller ikke her nede.

Kl. 20 har solen tabt det meste af magten, så vi rydder tørrepladsen, stadser os ud og går op på torvet, hvor der ligger en hyggelig restaurant med servering udenfor eller på 1. sal. Vi vælger sidstnævnte eftersom klokken nu er 21, og der ikke er varme nok i luften endnu. Maden var nu ikke noget at skrive om. Betjeningen fortjener heller ingen roser, men det var i det mindste billigt.
Mens vi spiser, kommer et belgisk båd-par, som vi har set og hilst på adskillige gange. I det hele taget møder vi de samme både flere gange, eftersom alle er på vej til Paris. Vi vælger blot forskelligt tempo og stoppesteder. Så vi har fulgtes med et par belgiske, en New Zealandsk, en australsk, et par tyske og så lige en enkelt dansk båd. Det går nogenlunde med at få snakket det rigtige sprog, bare man lige får tid til at checke flaget ;)



17. juni

Vejr: Solskin og varmt. Svag vind.
Afgang: 8.50. Ankomst 17.40 i Paris. Sejlet distance: 36 km, 7 Sluser, 1 tunnel.

Ned med kalechen, så vi kan få sol i håret. Dagens første sluse er en stor udfordring: 24cm skal vi nedad. Det er dog regnet ved normalvande i Marne. Slusen leder os ind på et lille stykke kanal, så vi undgår en ikke farbar del ef floden. Efter 9km er denne kanal slut, og vi kommer på Marne igen. Kort efter passeres Ile d'Amour – Kærlighedsøen – og allerede nu er vi i Paris' forstæder.

         Man kan bo i Paris på mange måder. Her langs Marne.

         En lille hybel ved floden

Derefter skal vi lige smutte igennem en tunnel, der er så bred og fin, at vi næsten kan sejle på tværs. Vi valgte så at følge kortets anvisninger og drejede væk fra centrum af Paris for i stedet at komme et smut ud i de rigtig riges kvarter. Kortet passede ikke helt til virkeligheden. Da der ikke kunne sejles længere ad Marne, havde vi ikke set et eneste liebhaverhus. Så vi måtte vende om og finde en pauver plads til at indtage frokosten.

Tilbage forbi tunnellen. Og efter et par kilometer Løber Marne ud i Seinen. Nu er det lykkedes – vi er i Paris, og det er da helt fantastisk. Ikke så meget på grund af omgivelserne endnu, for de kommer først lidt længere nede af Seinen. Men Paris var det første store mål for denne tur, og et vi har tænkt på så længe.

         I Sif's kølvand på Seinen

Tilfældet vil, at at vi indhenter Sif i den sidste sluse før Seinen, og dermed ankommer en armada bestående af to danske skibe til Port de l'Arsenals ventekaj kl. 15.40. Nu skal vi bare lige igennem slusen ind til havnen. Nu er det jo ikke noget pizzeria, så de siger ikke '10 minutter'. De siger '20 minutter' fordi der lige skal en turbåd den anden vej. Efter 40 minutter kommer den endelig ud, så vi kan komme ind. Men vi fik da endelig hilst på Merete og ordnet verdenssituationen mens vi ventede.

Indenfor skal vi så lige klare formaliteterne. På fransk, eftersom dagens vagt ikke kan andet. Det tager en rum tid eftersom én mand passer sluse og telefon og havnemesterjob og ....
Klokken 17.40 er vi på plads. Lidt slukørede fordi der ikke lå en nødhjælpspakke til os. Og det var komplet umuligt at få oplyst på fransk, om de har lavet en mekanikeraftale for os. Og vi skal ligge langskibs i 2 lag, så vi får en anden båd udenpå. Det er lidt øv, men humøret kommer alligevel hurtigt tilbage.

Nous sommes amarrée au coeur de Paris! - Vi er fortøjet i hjertet af Paris!

Og det er vi jo. Vi deler bassinet med vel et par hundrede både, hvoraf en del store ligger her fast. Bassinet ligger lige op til Place de la Bastille, som er stærkt trafikeret. Heldigvis hører vi ikke trafikken særlig meget, eftersom vi ligger ca. 10m under gadeniveau. Og der er et mylder af butikker og restauranter i næsten alle gader, så man ikke behøver kede sig de første par dage.

         Aftenstemning i Port de L'Arsenal

Velkommen til Paris, hvor vi vil tilbringe en uges tid.