Athene i Roskilde Fjord Lene
Athene Bjorn Sommertogt
Frisian Queen

Nordlige Frankrig



Så er vi ved at være klar til næste afsnit, men først lidt svar på tiltale.

Én spurgte, hvem er Kaptajn og hvem er Admiral. Det turde være ganske klart eftersom en Admiral altid bestemmer over en hvilkensomhelst ubetydelig Kaptajn. Kaptajnen kan dog godt sejle om hjørner med altdominerende Admiraler, som i øvrigt oftest er af hunkøn. Besvarede det spørgsmålet?

Der er udtrykt en fremherskende mening om, at webmasteren er en sølle amatør, som stort set ikke har begreb om konstruktion af hjemmesider. Det vedgår han gerne, men fremhæver sin evne til at sejle i cirkler om admiraler. Af samme årsag er det særdeles tvivlsomt, om der på noget tidspunkt skulle dukke en gæstebog op på denne side. Det er godt nok ønsket fra flere sider, men overstiger masterens evner med flere meter.
Denne webside ses i øvrigt bedst med en opløsning på 1280 x 800, men overlever vist nok 1024 x 768.
Prøv i øvrigt at holde markøren over billederne.


Så til søs - nå nej, så til sagen:

Sidste brev sluttede på vores sidste dag i Belgien. Vi har støvet den smule fransk af, som vi besidder i fællesskab, og vi har indstillet gemytterne på fransk mentalitet, ost og rødvin. Så kan det vel ikke gå helt galt?


25. maj

Vejr: Sol og svag vind.
Afgang: 8.00. Ankomst 17.05 i Vireaux-Wallerand. Sejlet distance: 34 km, 7 Sluser, 1 tunnel.

Vi sætter i gang kl. 8.00 og det danner mode. Kiwi'erne følger efter, og det samme gør en hollandsk sejlbåd. Efter ganske kort tid passerer vi en anden hollandsk ose-maskine, som også kaster sig ud i trafikken, så pludselig har vi tre både på linie nogle få hundrede meter efter os. Vi finder efterhånden en rytme i sluserne, så det er ikke noget problem overhovedet.

          Så er vi i Frankrig

Vi når til Frankrig kl. 11.22. Og 5 minutter efter er vi i Givet slusen. Der skal vi købe den vignette, som giver os lov til at besejle franske kanaler. De er meget søde og hjælpsomme. Snakker endda villigt engelsk med dem, som ikke kan andet. Men effektive, det er de s'gu ikke. Det tager 25 minutter at ekspedere de to første både. Så bliver det vores tur, men nu virker kreditkortautomaten ikke mere! Vi har 4 forskellige kort, men den vrænger ad dem alle. Slusemanden er ulykkelig – det er sket før oplyser han. Men vi enes om, at vi sejler til Givet by efter kontanter og kommer tilbage.
Givet nås på 25 minutter, og banken lokaliseres på 5. Den vil gerne give os penge, hurra, så tilbage i trav. Inden vi har smidt fortøjningerne falder de første dråber. Jo jo, vi havde godt set de sorte skyer, men behøvede de at blive utætte lige nu? Max omdrejninger nordpå, noget har man vel stadig at gøre med. Javist, men guderne har mere! Vi overhales af skyerne, som skyller den nyvaskede båd grundigt. Viskeren kører nu i en bue, som giver os ca. 30x30cm at kigge ud ad. Lægger til ved slusen iført maksimalt regnsæt – inklusive bare tæer, som i det mindste bliver rene til tider. Nu står det ned i stænger og tordenen ruller over vore syndige hoveder. Får betalt vignetten og har dermed lov til at sejle videre, men nu vil vi ikke. Venter til det stilner en smule og haler så vore mudrede tove ombord. De kan stort set ikke skelnes fra fribordet (sådan et står stort set lodret!), som nu også ligner en mudderpøl. Velkommen til Frankrig.
Det er blevet tørvejr og det er da herligt. Nu sejler vi i egen sø i Frankrig, som vi har drømt om så længe. Øh, egen båd naturligvis. Snupper lige den næste sluse med. Det er helt hjemmevant. De er smalle, 5,15m eller så. Og korte! Og efter nummer to går der 100m, så kommer årets første tunnel – velkommen til Frankrig!
Tunneller var vældigt spændende i lejet båd. Nu er det nærmest et mareridt. Vi skal have kalechen ned inden 50m. Hvor er den håndholdte lyskaster? Nedenunder, men der kan man ikke komme nu for kalechen. Hvorfor virker projektøren pludselig ikke mere? Det drypper på ruden, jeg kan ikke se en sk.., hvor meget plads er der til styrbord? Nå, vi slipper igennem uden mén eller skader, så det gik jo alligevel.
Vi ankommer til Vireaux-Wallerand. Det ser ud til, at alle de andre kom før os, og nu er der fuldt. 100m længere fremme er der dog også plads til os, og vi lander med fred i sjælen. Der er et supermarked lige rundt om hjørnet, som ikke længere har lige så mange varer som før. Athene bliver vasket og besætningen ligeså (det har været varmt). Forsøger at ordne visker.
Og så er det tid til mad og hvile. Der grilles på kajen og vinen har den rette temperatur. Hvad kan man vel forlange mere?


26. maj

Vejr: Regnbyger – gentages dagen igennem. Svag vind.
Afgang: 8.55. Ankomst 17.05 i Bogny s/Meuse. Sejlet distance: 48 km, 10 Sluser, 1 tunnel.

Op kl. 02.30 fordi det rusker voldsomt i kalechen. Kaptajn og Admiral mødes på lige fod i gangen, begge på vej op for at se, hvad F..... der foregår. Det er et tordenvejr, som passerer i nærheden, og det trækker bare vind i store mængder. Vinden får kalechen til at buldre, og det var den larm, som fik os ud af køjen. Efter passende ankervagt, tørner vi ind igen.
Op kl. 7.00. Konstaterer hurtigt at gårsdagens bådvask kan gentages. Dæk og ruf er smurt ind i nedfald fra træerne på grund af den kraftige regn i går. Går afsted kl. 8.55 med ren båd og samvittighed. Der kommer en båd efter os med det samme – det er kiwi'erne. Vi sejler sammen hele formiddagen og hjælper hinanden i sluserne.

          Landskab i Ardennerne

Kiwi'erne stopper, men vi indhenter hurtigt nogle foran. Vi fanger desværre en englænder på hollandske plader. Du alt forbarmende hvor sejler den langsomt. Vor Mor er ved roret, og det er måske sønneke, som er med. Hun skulle sættes fra bestillingen, skulle hun.
Vi møder endelig to både, som sejler den anden vej. Troede ellers, at vi kom fra et totalt uinteressant sted eftersom alle andre ville den anden vej.
En ting er at være langsom til at komme ind i en sluse. Det har vi vist alle prøvet. Men at stoppe helt op fordi man møder en modgående motorbåd er diskvalificerende. Hvad ville hun mon stille op med ”PENICHE PANIK”. Tjah, jeg spø'r bare.
Vi ville gerne være stoppet i Monthermé. Men der var intet stoppested på trods af hvad kortet sagde. Fortsætter så til Bogny s/Meuse, hvor der lige præcis er plads til os på den 4 både store bro. Lige på den anden side af gaden ligger der en restaurant med en god menu – mmmh.

          Restauranten var ellers ikke langt væk

Ha! Vi drager af sted gennem regnen i pyntet stand – blot for at finde ud af, at restauranten har lukket på grund af mangel på kunder! Den nærmeste åbne er 4km væk, så vi går hjem og laver luksusmad. Den er indtaget i skrivende stund, så vi overlevede altså skuffelsen :)



27. maj

Vejr: Overskyet, svag vind. Senere nogen huller i skyerne.
Afgang: 9.00. Ankomst 11.45 i Charleville-Mezieres. Sejlet distance:  18 km, 3 Sluser.

Dagens etape går stadig igennem Ardennerne, så det er smukke omgivelser vi har at kigge på. Bjergene er ikke så høje, men hist og her skinner klipperne igennem den frodige træbevoksning, og det giver en masse gode kontraster.

          Min Ø 

Floden bliver stadigt smallere. Og broerne bliver stadigt lavere, så nu er Athene til tider for høj i hatten. Vi er nødt til at folde kalechen ned for at komme under visse broer. Det tager ikke særlig lang tid, men det skal huskes. HVER GANG, TAK!!! Det går da, men udsynet fremad bliver temmelig begrænset, når ¾ af vinduesarealet forsvinder og den resterende fjerdedel er den laveste del af ruderne.

Vi skal kun til Charleville i dag, for det er der, vi skal samle Christine op i overmorgen. Hvorfor så komme så tidligt? Jo, vandvarmeren lækker. Det har den sådan set gjort siden sidste sæson, men da var det nogle få dråber pr. dag, og nu er det så blevet en del mere. Vi kan nu se, hvor den er utæt, hvilket var umuligt tidligere, men ... hvis maskinmesteren nu får skruet den utætte slangebøsning af, kan det tænkes, at det vil være umuligt at skrue en ny på på grund af tæring i materialet. I givet fald har vi intet varmt vand ombord, hvilket er en stor mangel ved badetid. Derfor er undersøgelsen udskudt til vi er et sted, hvor vi kan anskaffe en ny vandvarmer om nødvendigt. Sådan et sted skulle Charleville have været, men ak! Heller ikke her er de leveringsdygtige, så vi må vente og håbe, at utætheden ikke pludseligt bliver total. Hvis det sker, vil vandpumpen sørge for at sende samtlige 400L fra vandtanken igennem vandvarmeren, som i sin tur vil lække dem ud i bunden af skibet. Det sker der såmænd ikke så meget ved, for en lænsepumpe vil automatisk sørge for at pumpe vandet udenbords, men så er det til gengæld slut med at bade i et stykke tid.

Nå, men det giver da tid til at udforske byen, som har størrelse ca. som Køge. Pga vejret er langt de fleste fortovscafeer ryddet for mennesker i dag, men efter nogle forsøg finder vi da èn, der har lidt læ og dermed også kunder.

Vi har også checket byens restauranter ud. Og været opmærksomme på, om de har åbent i dag. Valget står mellem 2 kandidater. Iført nydelig landgangsuniform og store forventninger drager vi af lidt i fransk spisetid – blot for at finde dem begge lukkede og slukkede! Næste gang spørger vi i stedet for at stole på skiltningen. Efter at have cyklet lidt rundt finder vi dog et særdeles godt alternativ. Lard des Mets hedder stedet, som får lov at hygge om os og forkæle os med 3 gode retter.



28. maj

Vejr: Regn on/off det meste af dagen, svag vind.
Vi ligger over i Charleville og rører os ikke ud af stedet.

Dagen var jo sat af til VVS arbejde, som alligevel ikke skal udføres. Laver i stedet hjemmeside og ordner billeder. Går på internetcafe og får uploadet nyhederne til hjemmesiden. På vejen tilbage smutter vi lige ind hos SFR og Orange for at høre, om det er muligt at anskaffe mobilt internet, selv om vi ikke har en fransk adresse. Det er det faktisk, så vi får noget materiale med hjem til videre studier. Eftersom materialet udelukkende er på fransk, tager det resten af dagen ...



29. maj

Vejr: Dejligt vejr med masser af sol og varme.
Vi ligger stadig over i Charleville.

Vi skal have handlet en del dagligvarer. Vi fik i går positionen på det lokale Intermarché, så cyklerne startes. Jeg har jo påstået, at Ardennerne er lave bjerge, men de kan altså godt være stejle. Kortet vi har fået passer heller ikke helt til virkeligheden, og som sædvanlig er det virkeligheden, der vinder. Det får vi at føle, eftersom det sender os op og ned ad bakkerne inden vi finder målet. Men vi får da handlet, og så går det heldigvis ned ad bakke, da vi skal hjem med rovet.
Der bliver også tid til lidt rengøring inde og ude før vi drager til stationen for at hente vores ældste datter, Christine. På vejen anskaffes en internetnøgle, så nu har vi da teoretisk mulighed for at komme på nettet 'hjemmefra'.
Christine ankommer til tiden efter en tur på næsten 20 timer fra Hovedbanegården. Gensynsglæden er så stor, at vi helt glemmer at tage billeder, men der kommer vel andre lejligheder. Vi vælger at gå tilbage til Athene, både for at nyde det gode vejr og for at give Christine lejlighed til at se noget af byen. Der er jo masser af nyheder at udveksle, så vi vælger at spise i den hjemlige trestjernede restaurant for at have tid og ro til os selv.

          Christine ombord


30. maj

Vejr: Sol og næsten skyfrit, jævn til frisk vind. Dog køligt i vinden.
Afgang: 9.00. Ankomst 17.20 i Le Chesne. Sejlet distance:  46 km, 10 Sluser.

Marinaen, vi ligger i, er en del af et stort sportsanlæg, og der er masser af fine pladser. Det synes ænderne og gæssene også, så der er glat på broerne! Der er blot det ved det, at disse pladser ligger bag en bro, som ved normal vandstand kun giver en frihøjde på 3,5m i centrum af broen og 3,0m i siderne. Hvis floden pludseligt stiger, kan man få en ufrivillig forlængelse af opholdet. Det sker dog ikke denne gang, så vi kommer afsted kl. 9.00 uden yderligere at bemærke.

          Broen i Charleville

Vi sejler videre mod syd ad Meuse, som nu er kanaliseret. Det betyder, at der i floden er indskudt sluser på de steder, som ellers ikke ville være sejlbare. Vi forlader Meuse lidt nord for Sedan og drejer i stedet ind på Canal des Ardennes.
På floden måtte vi sejle hele 10 km/t. Nu kommer vi på kanal, hvor hastighedsgrænsen er 6 m/t. Joeh, det går vildt til. Kanalens bredde er så reduceret til ca.15m. Med mindre bevoksningen altså gror ud over bredderne, for så kan den godt reduceres til under 10m.

          Der er ikke meget plads i overskud

Så er det, at det er interessant at møde modgående fartøjer. Det gør vi naturligvis, og hvad værre er, det er udlejningsbåde .... vi skal nu til at dele 10-12m vand med en med en anden båd, som også fylder 4,5m i bredden. Overskuddet er begrænset, og den anden skippers erfaring er med stor sandsynlighed begrænset til en halv times undervisning for en dag eller to siden. Vi har selv været i den anden situation for mange år siden og kan stadig huske nervøsiteten. Men vi valgte samme løsning som dem, der nu ligger foran os: ind til siden og lig stille i buskene til de andre er sejlet forbi ;) Det er straks værre med dem, som tror de har lært alt på den halve time. Vi har set eksempler, hvor udlejningsbureauet sendte en pæn båd af sted og fik en skrammelkasse tilbage. Den slags både ønsker vi ikke at møde på smalle steder.
Nu kommer vi så til en sluse, som viser dobbelt rødt lys. Det betyder 'ude af drift', og det på trods af at den lige har åbnet portene for os. Normalt ville vi ikke sejle ind i en sluse med de lys, for man ved aldrig, om den pludselig finder på at lukke portene, hvilket ville give uklædelige skrammer langs Athenes sider. Men, her er ingen betjening, så efter et stykke tid vover vi pelsen. Det går fint med at komme ind, men denne sluse er altså gået i stå. Og der er ingen telefon-dækning, så man kan ikke tilkalde hjælp ad den vej. Heldigvis er der et kaldeapparat indbygget i maskinhuset, så vi får gjort opmærksom på vores situation, og inden 5 minutter står der en mand fra VNF. Han trykker på et par knapper, og så er vi videre.
I løbet af dagen ser vi tegn på den rige fauna, som er lige omkring kanalerne. Desværre er nogle af tegnene lidt triste: vi passerer bl.a. 4 stykker råvildt, som er druknet forskellige steder i kanalen. Efter størrelsen at dømme, er der tale om 3 kid og en voksen. De kan sagtens finde ud af at hoppe i kanalen, når de vil krydse den, men specielt kiddene har svært ved at komme op over spunsvæggene, som dels er lodrette og dels stikker 20-40cm op over vandet.
Men vi ser da heldigvis også levende dyr og fugle. F.eks. en vandrotte, som er meget sødere at se på end navnet antyder. Vi ser også en glente eller to, som er de første repræsentanter for de store rovfugle i år.
Dagen slutter i Le Chesne, hvor alle normale pladser er optaget af andre både. Vi finder en fredelig plads ved den lokale busholdeplads, hvor den samlede styrke på 6 lokal- og skolebusser er parkeret for natten.


31. maj

Vejr: Sol → skyet, jævn til frisk vind.
Afgang: 8.45. Ankomst 15.00 i Attigny. Sejlet distance:  17 km, 28 Sluser.

Vi skal ikke ret langt i dag. Kun ca 10km hen ad kanalen, men undervejs skal vi lige passere en bagatel af 27 sluser.

          Den passer lige

De ligger hak i hæl i 2 serier. Så når man er begyndt på de første 13, skal de altså gennemføres uden stop. Vi snupper lige de næste 14 med og spiser frokosten undervejs. Og når man så er ude på den anden side, er der ikke et fornuftigt sted at lægge til. Så vi snupper så lige nogle flere kilometer og en enkelt sluse før vi slutter kl. 15.00 i Attigny. Vi har sluset nedad hele dagen, så det har sådan set været let nok. Der skal ikke bruges kræfter på at komme nedad, men vi er jo hele tiden 'på', så det er rart nok at stoppe for i dag.
Franske kanaler er kendetegnet ved deres ringe størrelse. Det gælder i bredden og dybden, men så sandelig også i højden. Vi bliver godt nok advaret om højden ved første sluse i dag, og husker da også at få sænket instrumentbøjlen ved første sluse. Ved sluse 2 er der lidt strøm, som giver problemer med at ramme hullet. Skipper vrisser højlydt over styringen og kommanderer dækspigerne til side, så han kan se kanterne af slusen inden Athene får buler. Dækspigerne springer villigt og holder også øje med de truende kanter. Dermed er der ingen, der har tid til at lægge mærke til det kabel, som er ført tværs hen over slusen. Kablet piller elegant glasset af ankerlanternen, som er øverste punkt på skibet. Vi når lige at høre lidt skamlen efterfulgt af et plask – og ved at det var en dyr bommert. Øv! For at undgå flere fadæser bindes instrumentbøjlen ned, sådan at den kan komme under alle forhindringer. Til gengæld skal vi så kunne komme under bøjlen for at komme rundt på skibet.

Generatoren sender olie ud med kølevandet, så den er ude af drift for øjeblikket. Det svineri vil vi ikke lukke ud frivilligt. Det er et følgeproblem fra forleden, som lige skal ordnes før vi kan tillade os at bruge den igen. Så desværre står middagen på grillmad ;) Den tilberedes såmænd på agterdækket, så der er ikke langt fra tilberedning til bord.
Aftenen går med at spille Bet Your Brain.


1. juni

Vejr: Solskin og varmt med blot en let vind.
Afgang: 9.30. Ankomst 12.45 i Rethel. Sejlet distance:  18 km, 3 Sluser.

Vi får jo hurtigt overstået sejladsen denne dag, og det sker uden de store hændelser.

          Møde i kooperativet

Ankommer tidligt til Rethel, hvor vi finder en plads i rækken af hollandske både. De er ustyrligt hjælpsomme, så der står mindst 3 mand til at modtage fortøjninger. Det er måske i deres egen interesse, eftersom Athenes 13m skal puttes ind i et 14m kort hul, men det klarer de hollandske med et snuptag.
Rækken af både indeholder også en båd med tysk besætning, og senere ankommer en fransk båd. Så gå snakken om fordelene ved forskellige fortøjningssystemer lystigt på engelsk, tysk, fransk og hollandsk. Vi kan gøre os forståelige på de tre første og forstår en smule af det fjerde, men det er godt nok med at holde tungen lige i munden.

Vi når lige et smut i supermarkedet før Rethel lukker og slukker kl. 13. Resten af dagen går med driverliv.


2.juni

Vejr: Solskin med siger og skriver én sky – og den er lille.
Afgang: 11.30. Ankomst 16.30 ved pk6 på Canal Lateral à l'Aisne. Sejlet distance:  31 km,  5 Sluser.


          Kaptajnen og Admiralen

Vi ved der ikke er langt at sejle i dag, og skal bare finde en overnatningsplads ved kanalkanten, så der er intet at skynde sig efter. Kvinderne går i butikker for at finde shorts til Christine. Undertegnede går på VNF kontoret for hente guides til de følgende dele af kanalsystemet. Sådan nogle har de bare ikke på de lokale kontorer! Vi kunne have skrevet hjemmefra og fået tilsendt samtlige udgaver, men her kan man ikke en gang få den lokale. Nå, så må jeg jo gå alle 800m hjem til min båd, som ligger 25m væk på den anden side kanalen, med uforrettet sag.
Christine har virkelig taget det gode vejr med sig. Og det til trods for at hun ikke tåler solen så godt. I dag kommer hun dog ud af solen inden der lugter brændt, men ikke helt uden mén. De letristede partier må nu holdes ude af solen et stykke tid, hvilket er sværere gjort end sagt.

         Det er rigtig dejlig varmt

En af årsagerne til miseren var kanalen i sig selv. Den er nærmest blevet tropisk urskov på denne strækning. Meget smal på grund af bevoksningen, som læner sig ud over vandet. Samme bevoksning er høj og meget tæt, så der kommer ikke nogen frisk brise til at svale huden. Hvad gør man så? Smider kludene for at få køling, men så bider solen i stedet.
Lystfiskerne har lært det. De sidder oftest i skyggen af et træ og i ly af nogle buske. Det gør de i øvrigt også når det regner, så jeg antager, at det står på de første sider i deres manual, at sådan skal man altså placeres for at fiske ordentligt. Resultatet er, at vi stort set ikke kan se dem, før vi er ud for deres position. Normalt befinder alt deres grej sig helt inde i siden af kanalen, så det er jo ikke noget problem for os. Men ingen regel uden undtagelse. Lystfisker nr. 1.343 på denne tur har lagt sin snøre midt ud i kanalen. Den ser vi så sent, at vi ikke kan undvige, men kun tage omdrejninger af skruen. Det var ganske tæt på, at vi havde fået en lystfisker på krogen denne dag.
Vi lægger til for natten på et fredeligt sted i kanalen. Bare ind til siden og frem med stålpløkkene. De er lidt større end dem, du selv har brugt til teltet, så der skal en ordentlig hammer til. Vi har en gummihammer, hvis hoved vejer ca. 1kg. Den er rigtig god til formålet, eftersom den ikke deformerer pløkkene. Den siger noget i retning af: Whap, whap, whap, klak/dunk/plask??? Klak, fordi det denne gang kun er træ i stedet for gummi, som rammer pløkken. Dunk, da gummihovedet rammer siden af Athene. Plask, da gummihovedet derefter falder i vandet og forsvinder i dybet. Sigtbarheden i det vand er et sted mellem 10 og 20cm, så alle redningsforsøg opgives øjeblikkeligt. Damn, den var ellers god. I stedet findes reservehammeren frem, så fortøjningen kan fuldføres.

Så sættes der gang i musikken og grillen, og alt går såmænd så godt så godt. Indtil vi alle 3 er beskæftiget under dæk med tilberedning af salat, åbning af vin og andre vigtige detaljer. Da lyder der pludselig skramlen fra agterdækket, hvor grillen er godt i gang. Vi springer op ad trappen af frygt for, at der skal gå ild i noget. Det er imidlertid slet ikke problemet. Låget er gledet af Cobb grillen, har lige skramlet mod ståldækket et øjeblik på vejen, og nu ligger det og flyder i kanalen. Skipper er først på stedet og overvejer et hovedspring. Kanalen er max 2,5m dyb, så det droppes på stedet. I stedet skal en kæde lige fjernes før man kan komme til at klatre ned på badeplatformen, og det tages også tid #!#!# Der er lufthuller i sådan et låg, så inden nogen når at springe i vandet, synker det fredsommeligt og forsvinder ud af syne i løbet af et sekund eller to. Skipper står og glaner magtesløst – og kan ikke gøre meget andet end at sætte et mærke på søgelænderet for at markere, hvor det sank. Ikke lige vores dag #¤%!?

Nå, maden ligger dog stadig på sin plads, og kan fint steges færdig uden låg, så vi fik dog stadig en god middag.


3. juni

Vejr: Gæt en gang. Sol, lunt og let vind (Christine er her stadig).
Afgang: 8.45. Ankomst 15.25 i Loivre. Sejlet distance:  21 km, 7 Sluser.

Christine skal lige nå morgenens løbetur, så inden vi er færdige med morgenmaden, kommer Spica sejlende. Spica er en peniche, og den har jo så fortrinsret frem for lystbåde som os. Ergo bliver vi pænt liggende til den har sneget sig forbi. Det var dagens første fejl. Den tager en evighed om bare at komme forbi os – og vi ligger fortøjet. Den næste evighed bruges på at komme ind i slusen, som bare er 300m væk. Vi sejler efter med det samme, og kommer altså igennem ved næste slusning – ca. 20 minutter senere. Og så indhenter vi Spica efter ret kort tid. Efter at have ligget i pæn afstand i en rum tid bliver vi pludselig vinket frem til overhaling. Her er kanalen vel reduceret til 11m, og Spica bruger de 5. Når man så sejler ind i mellemrummet mellem Spica og bredden, bliver man påvirket af begge dele. De skiftevis både tiltrækker og støder fra, så det bliver en særdeles interessant overhaling. Det kan ikke anbefales.

          Spica overhales

Overhalingen lykkes dog fint, så vi kommer til næste sluse uden mere forsinkelse Her står en mand fra VNF og venter. Ikke fordi han skal hjælpe til. Han skal bare fortælle, at vi efter næste sluse vil møde 2 gule bøjer i kanalen. De markerer en bil, som er kørt i kanalen! Det har vi ligegodt ikke oplevet tidligere. Ganske rigtigt. Da vi kommer til bøjerne, står der et par arbejdsbiler på trækstien omgivet af en flok mennesker. En af dem er en dykker, som går i vandet for at sætte en bærestrop på den ellers usynlige bil. Ham kunne vi godt have brugt i går! Kort efter dukker en noget ramponeret Peugeot op af vandet. Historien melder desværre ikke noget om, hvordan den var havnet i vandet, men da det nærmest er umuligt at køre ned i kanalen ved et uheld på det sted, gætter vi på forsikringssvindel.

          En let brugt Peugeot

Ænder har vi set tusindvis af. De har ællinger. Gæs så vi mange af tidligere. Specielt Canada-gæs, som tilsyneladende ikke ynglede på disse breddegrader. Men pludselig dukkede unger op alligevel, og hvad kunne de hedde andet end gællinger? Så i dag så vi et svanepar med de nydeligste unger. Og de blev følgelig til svællinger. Men de allermest nuttede har vi ikke fundet navn til endnu. Den grønbenede rørhønes kyllinger er kulsorte, bittesmå, dunede og aldeles bedårende – og så kan de gå på vandet når de har travlt! Der kom et forslag til betegnelse for 2 minutter siden. De må da hedde 'kællinger'?
I dag så vi også årets første isfugl. Og nej, på trods af varmen var den hverken frosset eller sad på pind. En isfugl ses oftest som en blå- eller grønmetallisk farvet streg igennem luften. De er nogenlunde almindelige på disse kanter, men stadig svære at få et ordentligt kig på. Når det lykkes, ser man en fugl, som er mindre end en gråspurv, men som har en helt fantastisk fjerdragt. Og så er den bedre til at fiske end alle lystfiskerne med alt deres udstyr.

Vi ankommer tidligt til Loivre, som råder over ca. 3 bådepladser, som ligger i forlængelse af hinanden ganske kort før slusen. Vi har faktisk allerede bedt slusen blive klar til os, før vi beslutter at blive liggende for natten, men eftersom der kommer en slags arbejsbåd efter os, kan den jo bare bruge sluseturen. Der er ikke så meget at binde sig fast til, men vi kan da lige nå 2 pullerter på land. Den tredje er optaget af en fisker.
En halv times tid senere kommer en hollandsk mand gående og beder os flytte lidt frem, så der også kan blive plads til hans båd, som skulle være noget større end Athene. Han har i øvrigt ligget og ventet på den anden side af slusen eftersom arbejdsbåden endnu ikke er nået frem. Vi beklager og flytter. Da vi kommer tilbage fra gåtur i byen med indlagt bagerbesøg, er den hollandske båd endelig kommet på plads. Snakker lidt med manden, som i øvrigt er bedst til tysk. De har 3-4 måneder til deres rundtur. De kan ikke bruge Rhinen eftersom deres båd er 16m og han ikke har et Rhein-certifikat. Det er måske værd at huske til senere brug.
Efter en god middag på dækket trækker vi nedenunder for at opdatere dagbog og billeder.

          Et rivejern i Loivre - til højre altså



Rheims og champagnen venter forude. Mere om det næste gang.



Mange hilsner fra Athene og besætning