Athene i Roskilde Fjord Lene
Athene Bjorn Sommertogt
Frisian Queen

De Nedere lande



15. maj

Vejr: Regn om natten, tørt om morgenen. Tunge skyer det meste af dagen. Let til jævn S-lig vind.
Afgang: 8.00 Ankomst 10.00 i Passantenhaven Nijmegen.
Afgang: 14.00 Ankomst 17.30 i Eldorado på Maas. Sejlet distance: 51 km, 1 Sluse.

          Lene ved Rhinen

Vi suser lige ned til Nijmegen og lægger til for at handle. Undervejs har vi skiftet høflighedsflag fra det tyske til det hollandske. Grænsen krydses et sted på Rhinen, men der er ikke noget specielt at se i den anledning. Nu vi alligevel er i Nijmegen, låner vi et åbent netværk til opdatering af hjemmeside etc. Mens vi er på, Skyper Louise os. Det var rigtig dejligt endelig at kunne både se og høre. At hun så er noget nede over job og almen situation er så en anden snak.
Det er i øvrigt bryllupsdag i Nijmegen – der er 3 par, som efter tur bliver fotograferet lige oppe over os med Rhinen som baggrund. Vi får handlet, bl.a. et batteri til kameraet, som købes i samme butik, som leverede Kirstens kikkert for et par år siden.
Så lander der en sms fra Christine. Hun har bestilt billet og vil støde til os i Charleville d. 29/5. Det bliver dejligt at få hende ombord.

Vi lægger fra kl. 14.00 og forlader Rhinen / Waal til fordel for Maas. I slusen ind til Maas ændres noget af vores barnelærdom! Normalt er fragtbåde altid prioriteret foran lystbåde. Her er der 2 fragtbåde forrest, derefter en motorbåd som Athene og derefter endnu en fragtbåd. Vi får lov at komme med som sidste båd, så det er rigtig blandet. Alt vel indtil vi skal igennem Keersluis (det samme som en garde) Heumen. Vi har stadig 2 x fragt plus en motorbåd lige foran os og en ny og stor fragtbåd er ved at overhale os i opløbet til garden. Øjne i nakken ville være en fordel lige nu, men vi giver lidt ekstra gas for at holde pladsen – og så lyder motoralarmen, højt og insisterende! Ned i tomgang, ind til siden, vink fragtbåd forbi, husk at trække vejret uden at hyperventilere, fortøje til ventepladsen helt henne ved hullet, stop motoren, pyh! Øjeblikkelig lyder et højt skrat fra højttaleren på ventepladsen – her må man ikke bare lægge til kan De nok forstå!!! De bliver dog formildet da de hører om vores motorproblemer.
Alarmen har småknirket meget svagt de sidste par dage, men har hver gang kunnet bringes til tavshed ved at reducere med 50 – 100 omd/min., så det har vi ignoreret. Det skingre hyl vi får nu kan IKKE ignoreres. Alarmen gælder temperatur på kølevandet, selv om termometeret kun siger 82 grader, hvilket er helt normalt. Nå, vi ligger og køler lidt af, sådan at vi kan luske et par km over til Eldorado, hvor der i det mindste på hverdage burde forefindes en mekaniker.
Ankommer 17.30 til den meget store og velholdte Eldorado havn uden flere alarmer.
Smører pakringen til vandfilteret, og mener dermed at have løst alarm-problemet. Mekaniker kommer alligevel først på mandag, og det vil vi nødig vente på, nu hvor vi skal mødes med Christine til bestemt tid og sted.


16. maj

Vejr: Morgenstund har guld i mund, men nogen har glemt at tænde for varmen. Jævn S-lig vind.
Afgang: 9.30 Ankomst 14.00 i 't Leuken på Maas. Sejlet distance: 30 km, 1 Sluse.

8.15 forsøg på tømning af holdingtank fejler miserabelt. Den lokale mester mener, at det vores udluftningsventil, som er årsagen. Den har vi fået monteret for at toilettet ikke skal ”slå tilbage”, men løser man et problem, får man straks et andet.

          Tømning af tank

Vi afgår så kl. 9.30 og lige så snart vi kommer ud på Maas forsøger vi os med 2.000 omd/min – og alarmen skratter igen. Ringer til Eldorado og får at vide, at der også findes en mekaniker i 't Leuken. Ringer der og får at vide, at han vil være der til ca.17, så vi fortsætter for små omdrejninger op ad Maas. Det går langsomt, men det går da uden (a)larm.
Vi passerer et par utålmodige trækfærger. De venter kun til vi lige præcis er forbi deres kabel før de begynder at sejle. Landskabet er flot og dejligt at se på. Grønt alle vegne, farver her og der. Dyr går i folde, som ligger helt ned til floden, så der er en del at kigge på, selv om vi er noget indadvendte pga. problemerne med maskinen.
Ankommer til 't Leuken kl. 14.00 og smutter lige ind på en passant-plads i rækken af lignende både. Det er nu meget skægt at tænke på, at hernede er det sejlbådene, som er de grimme ællinger.
Mekanikeren kommer ombord og stikker hovedet i maskinen. Efter at have fået den fulde forklaring og selv mærket her og der, hiver han stikket af varmeføleren, som udløser alarmen og udbryder: Problem solved.
Han er sikker på, at eftersom vi stadig har kølevand og termometeret fungerer op til 85 grader uden problemer, så må det være varmeføleren, som er defekt. Den burde også være enten on eller off, og ikke kunne stå og knirke, som den har gjort. Han har ingen reservedel på lager, men fortæller, hvordan jeg selv kan skifte den. Så nu får vi ikke flere alarmer og kan bare give den fuld gas?

Hen på eftermiddagen bliver det overskyet, men vi når da lige at teste terrassen med udsigt over hele havnen inden solen forsvinder helt:

          't Leuken



17. maj

Vejr: Det regner – til kl. ca. 13. Derefter opklaring og sol til sidst. Let SØ-lig vind.
Afgang: 7.50 Ankomst 15.10 i Roermond. Sejlet distance: 55 km, 2 Sluser.

Afgår 7.50 og checker termometer mange gange undervejs. Vi passerer en fiskekonkurrence i Arcen. Man skal jo på det nærmeste være fanatisk for at fiske i det vejr. Havde det regnet en smule mere, kunne de lige så godt have dykket efter fiskene.
Nu er det så blevet tørvejr. Og så passerer vi gud hjælpe mig en dykkerskole. Der lå en følgebåd inde ved bredden, som førte dykkerflag, og der var vel 5-7 mand i vandet. Så kom vi hen til den næste gruppe – og den næste igen, så i alt var vel 30 mand i vandet. De dækkes da også fint af et enkelt flag på 40x60cm?
Vi kom også forbi en del færger i dag. De er ikke Lenes livret. De fistrer ukontrolleret over kanalen / floden efter den næste kunde, og der gives ikke signal før de tager afsted. I bedste fald kan man se, at deres bom til bilerne lukkes, så ved man at det er nu. Når det er 'nu', skal man ikke ligge i vejen. De er kabeltrukne, hvilket betyder, at de nærmest hiver sig af sted over vandet. I processen kommer deres trækkabel op i vores skrue-højde. Nærkontakt her vil pr. definition være af tredje grad – mindst. Og dyrt. Så det undgår vi helst.

          En af de luskede færger

Da vi ankommer til Roermond, skruer vi os lige ind i den ganske store havn. Her findes både klubber og et værft, og vi har valgt at ligge hos sidstnævnte. Der kommer flinke folk ud for at tage imod fortøjningerne, med det sædvanlige resultat: der går kludder i vore rutiner. Nå, det gik nu godt alligevel, og det viser sig, at en af hjælperne kan snakke dansk. Vi glemte navnet, undskyld, men han har gået 10 år i dansk skole i Flensborg, og havde fisket fra Bornholm. Da fiskene slap op, blev han smed i Wuppertal, og nu var han altså havnet her i Roermond. Hans yngre kone arbejde stadig, og var på arbejde i Toronto.
Vi kigger på Roermond, som er en dejlig by, uden at være noget sådan helt specielt. Dog har borgmesteren investeret i et fint klokkespil:

       Klokkespil i Roermond's rådhus

Udforskningen af byen sker i øvrigt med noget besvær. De har bygget en høj betonmur til værn mod højvande, som vi først skal hen over. Med cykel på nakken og via smalle trapper lavet af jernriste, var det ikke særlig nemt. Vi kigger også efter havnefogeden, men han har intet kontor og holder vist fri i dag, så det blev et billigt besøg. Et råd: betal havnepenge i den anden ende af havnen og få bedre adgang til byen og en bedre udsigt.


18. maj

Vejr: Køligt solskin. Jævn SØ-lig vind.
Afgang: 8.10 Ankomst 15.00 i Maastricht. Sejlet distance: 64 km, 4 Sluser.

Vi går af sted kl. 8.10 og vor dansktalende ven er på pletten til at 'hjælpe' med fortøjningerne. Det er svært på en pæn måde at fortælle, at man egentlig hellere er fri. Vi var lige pludselig fri før vi var klar, og alt sammen bare på grund af venlighed.
Nå, ud af havnehullet og husk strømmen! Deres havnehul er 24m bredt, så der er da lidt at give af, men nogen har haft brug for mere. Der var skrammer på pælene.
Af sted i frisk fart mod første sluse. Da vi kommer derhen, snakker vi på VHF med en slusepasser, som stort set kun kan hollandsk. Meldingen er uanset sprog: Slusen er i stykker og vi ved ikke, hvornår den bliver klar. Hmprf! Vi kan da heldigvis blot sejle tilbage til foregående sluse og vælge en anden vej, så det gør vi. Det kostede såmænd kun ca. 1,5 time og det er jo nærmest ingenting, når vi kunne have risikeret at sidde foran Linne slusen i timevis.
I en af dagens sluser får dæksdrengen kvajet sig eftertrykkeligt. En flydepullert er en anordning, som består af et solidt stykke stål, som man kan binde sin båd fast til. Dette stykke stål sidder på en flydekasse, som følger vandstanden i slusen, og dermed kan man nøjes med at binde sig fast og så slappe af, mens man hæves eller sænkes mange meter. Flydekassen er monteret inden i slusevæggen, og styres af nogle skinner og hjul, som skal sikre at flydepullerten kan holde til trækket fra båden samtidig med, at den kører op/ned. Denne gang skal fortøjningen skal lægges om en flydepullert, hvor fastgørelsespunktet befinder sig ca. 1m over hovedhøjde. Nem opgave. Man tager  en  løkke af tovværk i begge hænder, lægger løkken om på ryggen, og svinger den så over hovedet til den fanger pullerten. Første forsøg lykkes næsten, men løkken lægger sig om et af styrhjulene i stedet for stålstangen. Andet forsøg rammer VHF antennen undervejs og fejler også, men tredje gang er lykkens gang. Men hvorfor er man nu så sort om fingrene? Og op ad den ene arm. Der er i øvrigt også sort fedt på søgelænderet. Aha! Tovet havde fået lagt sig i det fedt, som skal smøre flydepullertens hjul. I andet og tredje forsøg bliver dette fedt fordelt jævnt over dæksmatrosen og hans nærmeste omgivelser. Det blev en 'selvrenser'.

Det er i øvrigt også i dag, at vi opgiver at få besøg af Lilli og Poul inden Christine ankommer. Vi kan finde et sted at få dem ombord, men ikke et passende sted at aflevere, og der er ikke tid til at sejle frem og tilbage. Det besøg bliver dermed udskudt til september.

Finder en fin plads i Maastricht og benytter det store udbud til at finde en god restaurant. På vejen hjem ser byen således ud:

          Maastricht by night



19. maj

Vejr: Solskin, regnbyger, mere solskin. Jævn vind.

Vi ligger over i dag. Maastricht er en dejlig dejlig by, og vi ligger lige i centrum. Man har arrangeret liggepladser til lystbåde på en 'mole', som går mellem 2 broer.

          Fin plads i centrum

Der er plads til en 10 stykker i forlængelse af hinanden. Vi ligger i den nordlige ende, og den er UROLIG. Penicherne sejler godt nok på den anden side af vores 'mole', men de har lige sendt deres kølvand over til den modsatte side af havnen, og nu kommer tilbage til os med uformindsket styrke. Hold fast. En vis hr. Wigen ville have mistet et måltid.
Ellers går dagen med at sove længe til 7.30. Går til bageren. Så går vi på indkøb i det meget nærliggende supermarked og slæber os tilbage igen. Der bliver også tid til byvandring og frokost i byen. Den bestod af 3 meget nærende spejlæg på brød, skinke og ost.

          Frokost i solskin

Byvandringen bringer os forbi Hells Gate:

          Hell's Gate

Det er den tidligste byport i Holland, og var dengang en indgang i den befæstede by, som romerne i øvrigt grundlagde. Navnet kommer også derfra. Romerne kaldte stedet: Mosae Trajectxxx, hvilket kan oversættes til 'Maas overgang' eller Maastricht.
Vi lærer også, at d'Artagnan faldt her i 1673. Maastricht var da nu endnu stærkere befæstet end tidligere. Men, det skal vel ikke forhindre en fransk general i at kommandere sine tropper til at indtage byen. d'Artagnans lig er godt nok aldrig fundet, men han kom ikke tilbage fra slaget, og franskmænd kommer den dag i dag og lægger blomster på hans mindesmærke.


20. maj

Vejr: Solskin og ingen vind!
Afgang: 8.40 Ankomst 12.05 i Liège, Belgien. Sejlet distance: 25 km, 1 Sluse.

Vi starter med at bunkre diesel ovre ved udstyrsforretningen, som vi besøgte i går. Vor flinke hollænder er også tankpasser. Han beder Skipper lytte efter, hvornår tanken er ved at være fuld, så han selv kan passe butikken. Meget vel, men standeren rasler så meget, at intet andet kan høres. Pludselig står der en mindre gejser op af tankstudsen – nu tror jeg vi har fået nok. Ingen sure miner her. Der tørres op og af, og så er vi klar til at fortsætte.
Nu skal vi så forlade Holland til fordel for Belgien. Det er egentlig gået alt for hurtigt, men man kunne jo bruge flere år på at udforske Holland. Måske var det en ide, at forflytte Athene hertil, og bruge Holland som base?
Velkommen til Belgien. Maas hedder nu Meuse, og den passerer igennem écluse Lanaye. Stor sluse, masser af plads til en peniche og 3-4 mindre både. Vi bliver passende registreret i slusen og får stempel på et dokument, som skal medbringes til senere udklarering. Vi har læst i andres materiale, at dette dokument skal stemples i hver sluse på vejen. Hvor gammeldags.
Nå, til slusningen. Lene får en flydepullert ude foran, og dæksdrengen skal så skifte mellem faste pullerter fra agterdækket. Lanaye starter engleblidt og første skift går som en leg. Andet skift er umuligt, selv med hjælp fra fortroppen, og efter kort tid smutter fortøjningen af. Det er dælme dejligt, at slusen er 16m bred, for i løbet af få sekunder, står Athene på tværs. Samme skæbne overgår en anden båd foran os. Det er såmænd Søfryd fra Marstal. Dumme danskere. Med en indædt kamp med brug af propeller og skrue undgår vi begge at ramme andre både i slusen, men sikke en velkomst til Belgien. På vej mod næste sluse diskuteres miseren ivrigt. Så ivrigt, at pénichen Pegasus får lejlighed til at snige sig op bag os, hvor den giver trut for at få os til side. Da skipper lander på styrestolen igen, lystrer vi pænt og viger for overmagten.
Vi lægger tidligt til i Liège, dels for at se byen og dels for at få vasket en masse tøj. Starter dog lige med at vaske 9857 insektlig af Athene. Vi får af havnepersonalet anvist vej til et vaskeri, som viser sig at ligge i en mindre pæn del af byen. Sikke en forskel fra i går. Vi er rejst 25km ad en svungen flod, måske så meget som 20km i lige linie – men der er mindst én verden til forskel. I Maastricht var alle husene vel vedligeholdt, gaderne var rene, og byen var befolket af velklædte, nydelige mennesker. Her ser vi lommetyve og udsendinge fra den lette garde. Vi ser beboelse, hvor alt er skoddet til med stålskodder. Vi ser grimme og kedelige højhuse. Hele kvarteret er beskidt og nedslidt. Trafikken er et kapitel for sig. Maastricht centrum havde næsten ingen biltrafik – her er der mange. Foruden et utal af motorcykler. Men cykler? Der er vist kun vores 2.
Vi kan ikke finde det vaskeri, selv efter at have spurgt i et par butikker. Men de snakker jo også fransk her, og det har vi endnu ikke øvet os på. Lige før vi giver op, kommer der en politibil. Den prajes, og vi får nye anvisninger. På vej mod det nye mål runder vi første hjørne – og der ligger det! Nydeligt sted. Venlig hjælp fra betjeningen i den anden halvdel af butikken. Som Charlie Brown vist har sagt: Lykken er en skuffe fuld af varme sokker.

          Vaskedag

Det har været en hård dag, så middagen på agterdækket bliver af gør-det-selv typen.


          Vasketøj skal også tørres!


21. maj

Vejr: Nogen sol. Let til jævn vind.
Afgang: 9.20 Ankomst 13.30 i Huy, Corphalie havn. Sejlet distance: 30 km, 2 Sluser.

Ingen bemærkninger til turen.
Corphalie er en lille fattig klub, som ligger noget fra centrum af Huy. Til gengæld er det flinke mennesker, som er ganske benovede over at få besøg fra Danmark. Det sker ikke hver dag. Vi cykler til centrum, og besøger bl.a. den lokale café, hvorfra vi kan sidde og tælle motorcyklerne, som kommer forbi. Hvis vi altså kunne tælle så langt. Der er en eller anden form for træf, men vi finder aldrig årsagen.
Besøger derefter citadellet, som ligger højt i byen. Man kan tage en svævebane derop, men vi vælger at trække cyklerne. Citadellet blev brugt til fangelejr af tyskerne under 2. verdenskrig. Der var til tider stuvet 7.000 mennesker ind i kummerlige celler. Og der var koldt.
Udsigten fra toppen af citadellet er god, og græsplænen de har deroppe har én stor kvalitet. Eftersom hunde ikke har adgang, er der ikke noget fælt at træde i. Gondolen har mellemstation heroppe. Det foregår på et skrøbeligt stativ, som nok også stod her før Hitler fik skøre ideer. Men folk står af og på i en lind strøm, så det fungerer stadig.

          If it works, don't fix it

Lige under citadellet ligger der den kæmpemæssige Vor Frue kirke. Vi så den ikke betegnet som katedral, men den havde størrelsen og lidt til. Fantastisk mange og store vinduer, og så var den alligevel mørkere i sit indtryk end katedralen i Roermond på grund af den mørke farve på stenene.

          Citadellet i Huy

Vi kører tilbage til Athene, hvor vi får turens allerførste campari før middagen. Det siger lidt om vejret. Det har såmænd været OK, men der har ikke været meget sommer endnu. Vi har da ofte shorts på, men det sker temmelig tit, at de bliver skiftet til lange bukser i en periode af dagen. Men så lige i dag har der været en dejlig varm periode, hvor topsejlet kunne stryges og det blege maveskind blev vist frem for alverden. Der har været både regn og byger undervejs, men bestemt ikke mere end man kan forvente. Der er til gengæld ofte så meget vind, at vi vældig gerne vil sidde i læ. Det er godt vi har en kaleche.


22. maj

Vejr: Skyfrit, flot morgen. Senere nogen skyer. Let vind.
Afgang: 8.10. Ankomst 12.30 ved kajen i Namur. Sejlet distance: 35 km, 2 Sluser.

Vores dokument skal ikke stemples i hver sluse alligevel! Det kunne de da godt have fortalt tidligere. Lene har sprunget som en gazelle for ikke at sinke trafikken, og så har de droppet den procedure for 2 år siden. Og det får man først at vide af en af de andre sejlere. Han hedder i øvrigt Walter og kommer dog fra Belgien. Han kommer senere forbi med sin hund, så vi får snakket en del mere der, og han øser af sine erfaringer fra mange års ture på kanalerne.
Vi handler lidt og slapper ellers af på dækket. Vores netværk virker bare ikke. Har prøvet at fixe det i dag, med det resultat, at routerens software skal loades igen. Det må blive en anden dag. Ud på aftenen starter dagbogsskriveriet, som først slutter hen ad midnat. Måske skulle man ikke vente så længe mellem hver gang skriverier?
Vi har i øvrigt bestilt plads i Paris fra 17/6 til 23/6. Det er stort. Det skal bekræftes telefonisk d. 15/6, så man fornemmer den aktivitet de må have i den havn. Vi glæder os til at se den.
Sven udbeder sig daglige positionsmeldinger for at kunne bruge dem ifm. Google Earth.


23. maj

Vejr: Skyfrit. Let vind.
Vi ligger over i Namur.

Dagen starter med morgenmad og afslapning på dækket. Derefter skal der kigges butikker, og dem er der mange af her. Byen har lige i dag det største marked vi nogensinde har set. Det strækker sig flere hundrede meter ned gennem gågaden, og spreder sig desuden ned ad flere sidegader. Det er langt overvejende boder med tøj, og eftersom vi er i byen efter sko, er de ikke særlig interessante. Lene finder stadig ingen brugbare ballerinaer, men til gengæld finder vi en sidegade uden marked, men med en brugbar fortovscafe.
Så er det hjem til Athene for at gøre picnic kurven klar. Den monteres på cyklen, og så drager vi af sted op mod citadellet. Det ligger stort set lige over Athene – vi kan i hvert fald se murene hjemmefra. Men inden vi når derop, skal der trampes godt i pedalerne, og admiralen mener sig berettiget til deltagelse i en meget kendt Tour. Vi er i hvert fald fuldt berettiget til at nyde udsigten, som indtages sammen med paté, ost og en kølig flaske hvidvin.

          Lene på citadellet

Eftermiddagen tilbringes i behagelig afslappet tilstand på agterdækket i selskab med en god bog. Pengeindkradseren kommer forbi og oplyser bl.a., at der er stor fest i byen i aften. Der vil være musik til den lyse morgen etc.
Vi skal dog lige have middag først. Eftersom vi ikke har landstrøm, startes generatoren. Det er en lille, fast monteret dielselmotor, som ikke laver andet end strøm. Den står i en boks, som er faconsyet til motoren, og som er foret med skum for at absorbere det meste af lyden. Det går glimrende med madlavningen, men vi vil også gerne have lidt varmt vand til i morgen, så den får lov at køre lidt længere. Lene kommer tilfældigvis forbi kontrolpanalet og hører alarmen begynde at knurre. Der er problemer med olietrykket. Efter middagen går mekanikeren i maskinrummet for at tilse problemet og så får han problemer med blodtrykket. Det viser sig, at motoren har skudt oliepinden ud, og der ligger nu ca. 1 liter brugt, sort olie i boksen under generatoren. Det viser sig også at skummet i boksen absorberer andet end lyd, så det er et frygteligt svineri at få ryddet op i. Årsag: sandsynligvis for meget olie i motoren efter sidste service, selvom niveauet var checket.
Efter endt oprydning kører den igen, og vi kan tage til bal. Den levende musik finder vi ikke, men der er mange mennesker i byen. Vi finder et passende sted at sidde og betragte livet omkring os.


24. maj

Vejr: Solskin og stille.
Afgang: 8.50. Ankomst 13.25 i Dinant. Sejlet distance: 27 km, 6 Sluser.

Vi står op 6.30 for at komme tidligt af sted – men sluserne åbner altså først kl. 9.00. Det giver jo god tid til at nyde den dejlige morgen. Det bliver i øvrigt rigtig varmt i løbet af dagen. Nu kommer der sved på panden og solsejlet kommer op.
Vi passerer en klatreskole på vejen. Der er mindst to klasser i gang, som befinder sig noget fra hinanden, men begge i vores synsfelt på samme tid. Der er vel 15-20 mennesker i gang, og to af dem hænger oppe på væggen, hvor de tøver. En instruktør rappeller ned for at give instruktioner til den ene, som senere klarer den til toppen. Den anden rappeller selv ned til udgangspunktet. Sig ikke, et det aldrig er spændende at gå i skole.
Så ser vi noget sjældent: En båd fra New Zealand! Vi kommer senere til at sejle mere med dem og får at vide, at de har købt båden sidste år, og at de i år skal sejle rundt i 4 måneder.
Så kommer vi da endelig til Dinant. Vi snupper den bageste plads på flydebroen, så vi har fred og ro på agterdækket. Vi glemmer dog lige at tage vejkrydset i ed. Der er rundt regnet 25m fra vores agterdæk til center af krydset, og igennem det kommer en jævn strøm af alskens køretøjer: løbehjul, cykler, knallerter, scootere, biler, busser, firehjulstrækkere (med monteret maskinkanon), og ikke mindst motorcykler. Mange og store og meget larmende. Men ellers ligger vi nu meget godt.

          På plads ved krydset i Dinant

Byen checkes ud, og det viser sig, at vores creditcards ikke kan hæve kontanter i denne by! Håber, det ikke gør sig gældende fremover, for så bliver det en kedelig tur. Men vi har da kontanter til at købe en lokal specialitet. En Couque de Dinant:

          Prøv ikke at spise dem!



Det var så alt for denne gang. I morgen forlader vi Belgien og sejler ind i Frankrig. Vi har jo fået støvet det franske af allerede, så vi er nogenlunde forberedt på at møde det franske bureaukrati!?


Hav det godt derhjemme - sommeren må være lige om hjørnet.

Mange hilsner fra Kaptajnen og Admiralen