Athene i Roskilde Fjord Lene
Athene Bjorn Sommertogt
Frisian Queen

Tilbage til Danmark



Sidste rejsebrev stoppede ved Oberhausen slusen i Tyskland, hvor vi havde overnattet på en lettere uautoriseret plads.


7. oktober
Vejr: Overskyet og lunt (for årstiden altså).
Afgang: 7.45. Ankomst 18.50 i Münster Stadthafen. Sejlet distance: 100 km, 3 sluser.

Tyskland er kendt for sine vejarbejder, men kunne de dog ikke holde dem på vejene? I dag passerer vi 3 kanalarbejder, hver på 6 – 10km. De er dog ikke til den store gene for lystbåde, mens pénicherne er nødt til at holde tilbage for hinanden. Dette aftales via VHF radioen og er ikke så svært eller slemt, som det måske lyder til.
Rhein-Herne kanalen slutter efter de 3 sluser og glider umærkeligt over i Dortmund-Ems kanalen.

                                     Dortmund-Ems i flotte farver:
                                     

Undervejs på turen skifter vejret fra overskyet til noget med sol på næsen. En kanin vil også gerne mærke varmen, så den sidder og kigger på Lene, mens vi passerer. Der går ikke lang tid før vi ser turens allerførste fasan – vi kunne jo have sørget for middag til de næste dage ved at tage for os af retterne! Men vi vælger at spise på cubansk restaurant i aften.
Det har regnet lidt i løbet af eftermiddagen og vi er bare trætte efter en lang dag. Vi har passeret 3 marinaer, hvor vi godt kunne finde plads, men de lå alle langt ude på landet. Faktisk så langt ude, at man ikke kan se den nærmeste by, så det havde vi ikke lyst til.

Og så troede du vel efterhånden, at vi havde prøvet alt det, man overhovedet kan, på en kanalferie? Forkert! Vi har sejlet kanaler i 10-14 år, og det her har vi aldrig prøvet før: vi blev ikke bordet, men dog alligevel stoppet af Wasserpolizei. Vi så dem godt på afstand lave en runde bag en anden båd, og fluks kom den indbyggede dårlige danske samvittighed – de stopper nok os ... hastighedsoverskridelse? Oliespild?
Og det gjorde de så. Med pistoler ved bæltet og mange flere heste end vi har. Vi overgav os på stedet og satte fendere ud, så de kunne gå på siden af os. Og så ville de bare gerne se vores ”internationale skibspapirer”. Sådanne findes ikke, men FTLF's fine dokument imponerer stadig rundt om i verden. Og CEVNI certifikater for begge ombordværende slog hovedet på sømmet. Vi fik endda lov til at fotografere – se selv:

                                    Fanget!
                                    Fanget!

Vi har brug for vand og vi skal proviantere og så skal vi også bruge noget eller nogen, som kan holde tæt – så Lene kan komme til at cykle igen.
Vi forsøgte os i Münster's Monasteria Marina, som skilter med at være åh, så gæstfrie. Når man så har fået kantet sig ind på en af deres urolige pladser (de første pælepladser i mange måneder) finder man ud af, at man befinder sig bag et hegn med aflåst port. Ingen mulighed for at komme ud eller ind. Hm! Vi tanker noget af deres vand og sejler tilbage til Stadthafen, hvor man ikke er i bur.

Münster har bygget en ny og smart waterfront, hvor der er bygget nyt på den ene side af vandet og aktive industrivirksomheder på den anden. Vandet er en ca. 100m bred og måske 400m lang stikkanal, hvor der oprindelig har ligget svær industri – vi foretrækker de nuværende spisesteder på vores styrbord side. Det småregner nu igen, da vi går ud for at spise, men vi får kigget på nogle alternativer, før vi vælger den cubanske, 25 skridt fra Athene. De serverer i øvrigt kun mexicanske retter, men det spiser man måske også på Cuba? Ja, hvad ved vi? Mens vi spiser, bryder et tordenvejr ud. Det er det rene lysshow, vi får her, men det stilner heldigvis af, inden vi er færdige med middagen.

   Münster Stadthafen - de glemte at montere noget at fortøje til.
   

8. oktober
Vejr: Skyet, blæsende og koldt, senere flot solsinsvejr.
Afgang: 12.40. Ankomst 18.00 i Marina Recke. Sejlet distance: 54 km, 1 sluser.

Står op til direktørtid (direktøren er jo altså også ombord). Efter morgenmad handler vi i fællesskab og derefter kører Kaptajnen efter kors og bånd – sludder, dæk og slange – til Admiralens cykel, som står med en ret flad fornemmelse i/på dækket.
Afgangen bliver derfor udsat til 12.40, men så går det også bare ”derudaf”. Fem timer, tyve minutter og en sluse senere lægger vi til i Marina Recke. Der er ikke sket noget bemærkelsesværdigt på turen, bortset fra at vi forlader Dortmund-Ems-kanalen (som løber nord-syd) og skifter til Mittelland-Kanal (som løber øst-vest).

                                         Nyt slusekammer under opførelse. Det tager kun et par år.
                                         

Ringer til Karl-Heinz og annoncerer vores ankomst i Minden imorgen, så der kan arrangeres adgang til vores deponerede gummibåd.

   Fine farver på Mittelland Kanal
   

Marina Recke huser vel 25 både, som lader til at have et godt klubliv. Klubhus / restaurant / bar eller hvad man nu ellers skal kalde det, er i hvert fald godt besøgt. De har godt nok en hjemmeside, men internet findes ikke i havnen, så opdatering og mail må vente.


9. oktober
Vejr: Meget kold og flot morgen. Der er tåge over vandene til 10.30.
Afgang: 9.10. Ankomst 16.30 i Minden. Sejlet distance: 64 km, 0 sluser.

             Morgenstemning i Marina Recke
             

Starter med at cykle efter morgenbrød og er ved at miste fingrene undervejs. Det er da umanérlig koldt og vådt denne morgen. Vanter er tiltrængt, men hvem tænkte på det i maj måned? Lene noterer, at vi sætter ny rekord for kondensvand inde i skibet.

Vi sejler i tåger den første times tid. Både den tåge, som ligger over vandet og den, som findes på vore ruder. Det er godt, der ikke er mere trafik, end der er. Mens vi sejler er cykelsmeden i gang og får skiftet slange og dæk, men så sker der altså heller ikke mere nævneværdigt.

                                                          Hvor er min gummibåd????
                                                         

Da vi ankommer til Minden og checker ind hos havnemester, er dinghy'en allerede gjort klar og står på en vogn henne ved slippen. 100 euro tager de for at have opbevaret kræet i hallen, og det finder vi særdeles rimeligt. Vi har i hvert fald både været glade for ikke at have den med og samtidig vide, at den var i sikkerhed. Den har i modsætning til visse andre tabt sig. Det kan dog hurtigt ordnes med en pumpe, som på ingen tid giver den sine æblekinder tilbage.
Dinghy'en bliver sat i vandet og hejst op på sin plads. Så er der lige tid til en hurtig handelstur, som dog forstyrres af Lene's næsten flade dæk??? Vel hjemme igen afsluttes lidt vasketøj samtidig med at middag tilberedes og indtages. Det var allerede mørkt, da vi kom hjem fra bytur, men inden det bliver sengetid, skal der lige ordnes hjemmeside – og bank - og lidt job-mails, så inden man får set sig om, er det blevet d. 10. oktober.

                Så blev den fundet - og den kan stadig flyde!
               

10. oktober
Vejr: Det regner, og det startede allerede i nat.
Afgang: 9.00. Ankomst 18.35 ved sluse Andertens venteplads. Sejlet distance: 78 km, 1 sluser.

Det bliver bare ved med at regne, og det er koldt. Vi finder til sidst tæpper frem og pakker os ind som kaperkuske i gamle dage. De havde 1 hest de kunne varme sig ved i pauserne. Vi har 150, men de er nede i kælderen, og de larmer som gale. Vi får en rum tid til at gå med at overveje, hvordan man kan udnytte maskinens kølevand til at levere varme til vore kolde tæer og fingre.
Imens forsvinder en del af kilometrene bag os. Senere finder vi terninger frem for at aflede tankerne fra isterninger og pingviner. Regnen holder en pause sent på eftermiddagen, og når vi nu kan se ud af ruderne, ser vi at specielt ahorntræerne langs kanalen lyser i rødt og orange.

Igennem disse næsten gennemsigtige ruder kan vi se en tankstation. Altså en bunkerboot, ikk'? Vi har ikke sejlet langt siden sidste tankning, men vi forventer ikke, der kommer flere muligheder før Travemünde, så vi lægger til i den tro, at vi skal have 200 – 250 liter. 350 liter og et betragteligt antal euro senere, kommer vi videre. Men en pris på 1,22 euro/liter er da stadig interessant til hverdag. Forbruget undervejs beretter vi om senere for de særligt interesserede.

Vi venter 1,5 time på at komme med i Anderten-slusen. Og da det endelig sker, er det lige før vi fortryder. Vi bruger spring i stedet for at bruge 2 fortøjninger som tidligere. Her er det ikke sagen. 12 meter løft giver mange skift af fortøjningen (faktisk 8 skift!) og slusekanterne er bare så slimede! Lene trænger til lidt fransk vask og strygning, da vi er oppe.

Vi fortsætter mod øst, men da det er ved at være mørkt, og tåger begynder at danse over vandet, beder vi om lov til at låne slusens venteplads til Sportboote. Anderten siger OK, så vi returnerer. Og der ligger vi så for natten, mens vi håber på bedre vejr i morgen.

   Nattelejr ved Anderten slusen
   

11. oktober
Vejr: Gråvejr og jævn vind.
Afgang: 7.45. Ankomst 15.35 i Wolfsburg på ”vores plads”. Sejlet distance: 72 km, 1 sluser.

Kølevandspumpen lækker. Har snakket med BM Marine hjemme om problemet. Ikke noget problem, kun irriterende med vand i bunden af båden. Starter dagen med at hente 10-15 liter op. Det er jo ikke noget skibet går ned af, men irriterende, det er det, så de har ret indtil videre.

Vi sejler otte timer, og der sker ikke en s... (hvad troede du, jeg mente?), bortset fra et par stæreflokke, som laver fantastiske manøvrer.

Klokken 15.35 lægger vi til i Wolfsburg Marina og får samme plads som sidst. De har vist også kun én anden, vi kan bruge. Her er man virkelig velkommen. Skibsføreruddannelsen afbrydes en stund, så den stedfortrædende havnemester kan hilse på: Hertzlich wilkommen og håndtryk. Grundig instruktion om, hvor man finder hvad. Tip angående besøg i Autostadt. TAK skal I have i Wolfsburg!

                                          Man kan nemt gå i vandet i Wolfsburg
                                          

Vi cykler over til centrum, som ligger på den anden side af kanalen. For 2 år siden var hele gågaden et stort byggerod, men nu er de snart færdige. Der er satset massivt på et levende centrum i byen, og der er da også masser af mennesker. Lige nu er alt meget nyt, men giv det et par år til at få patina – det bliver med garanti også et hyggeligt sted med tiden.

Vi har valgt at gå ud at spise i aften. Og tvivler mere og mere på fornuften i den beslutning efterhånden som bygerne bliver tættere og tættere. Men det er søndag, og der er ikke mere mad om bord, så klokken syv begiver vi os ud i regnen for at cykle over på den anden side af søen, hvor vi har set en brugbar restaurant. Det er faktisk ikke så slemt, vejret. Kreditkortet er da ikke blevet vådt – det kan bare ikke bruges til at betale med her. Sådan er det så ofte i Tyskland. De tror kun på deres eget EC kort, som udlændinge ikke kan få ... ;)
EC står vist i øvrigt for ”Easy Cash”??


12. oktober
Vejr: Det regner ...
Vi bliver i Wolfsburg.


Det regner til morgen, så det friske morgenbrød bliver reduceret til posebrød fra skuffen. Skuffende. Vi skal være i Autostadt før 9 for at sikre os plads på deres Werktour, som er en rundtur på fabrikken. Vi ankommer til Autostadt i god tid og får at vide, at man er nødt til at købe billet og gå ind på området. Derinde stiller men sig i kø for måske – kun måske – at få en af de ledige pladser. De folk, som skal afhente en ny bil, kan reserve en plads. Vi andre kan håbe, at ikke alle pladser er reserverede i dag. For at få privilegiet at stå i uordnet kø i en halv time i regnvejr betaler vi da gladelig 30 euro ...? Nå, men betaler gør vi altså. Endelig bliver man lukket ind i båse (under tag!) og venter så der, mens de får pakket de gode kunder i første bus. Nogle få løsgængere er heldige, men resten skal nu vente over en time på næste tur ... vi er heldigvis udlændinge og kan nu her på stedet få plads på den engelsksprogede tur klokken 12.45.
Ventetiden bruger vi udenfor Autostadt fordi vi har været her før. Vi returnerer til Athene og skifter til fuldt regnudstyr og tager så ud at handle. Igen støder vi på et tysk fænomen: man kan ikke købe et stykke oksekød i supermarkedet. Tyskerne spiser fisk, svin og fjerkræ og eksporterer deres kreaturer til andre lande.

Og så kommer vi da på fabrikstur. Bussen fører os gennem nogle udvalgte steder i fabrikshallerne, hvor vi med åbne døre får lov til at mærke lyde og lugte mens vi med begejstring betragter mennesker og robotter arbejde sammen om at samle biler. Vi ser kun linien, hvor der samles Golf og Golf Plus, men de kommer så til gengæld blandet mellem hinanden i forskellige farver og udstyrsvarianter. Hver produceret bil har allerede en køber. Køberen kan være en privatperson eller en forhandler, men set fra fabrikkens side er det jo ligegyldigt – de producerer bare ikke til lager. Når de presser en galvaniseret plade, ved de allerede hvilken farve den skal have, hvilken motor bilen bliver udstyret med, og hvem den skal leveres til. En ambulance hyler sin vej gennem fabrikken lige bag bussen, men vi fortsætter uanfægtet. De har egen skadestue og brandstation her. Og et par 600 MW kraftværker. Og bygninger på mere end to kilometers længde. Og ...
Robotterne er nok det mest fascinerende at betragte: når en bil kommer til en position i samlebåndet, låses den fast i en bestemt position. Robotten tager så den del, som den skal montere, f.eks. et komplet instrumentbræt. Så kan det godt se ud som om den tøver lidt – men så kommer der de mest velovervejede men snørklede bevægelser i hurtigt rækkefølge, og så sidder tingene på rette plads. 3.000 biler producerer de pr. dag, men der er også en hel verden at skulle levere til.

Efter Autostadt går vi først på café og derefter på internetcafé. Og vi får da også efter flere forsøg anskaffet noget mobilt internet, som koster en mindre bondegård. Hjemme på Athene får vi snakket med Christine, som skal på tur i en rutchebane. Hun og nogle venner kører til Strasburg med det ene formål at afprøve rutchebanerne i Europark. Mon ikke de tager en ekstra tur i vognen?

På vej hjem fra byen passerede vi et grønt areal, hvor kaniner hoppede lystigt rundt. Marinaen har sin egen bestand, som er mindst lige så lysten. Der er faktisk temmelig mange af dem, så man forstår godt, de bliver til skadedyr, man egentlig helst vil være foruden. Men når man ikke har generne af dem, ser de da søde ud.




13. oktober
Vejr: Klart, men meget koldt.
Afgang: 8.25. Ankomst 15.30 i Bad Bodenteisch. Sejlet distance: 63 km, 1 sluser.

Denne morgen er speciel. Der er ingen kondensvand på vinduesrammer eller uisolerede skotter. Årsagen lokaliseres lidt senere. Bjørn har glemt at lukke vinduet i forkahytten, så der er ventileret ca. otte liter diesel-varme ud, men altså ikke helt uden virkning! En bivirkning er, at Kaptajnen får problemer med ryggen i løbet af formiddagen. Og så må Admiralen jo selv stå til søs.

I forgårs passerede vi slusen Sülfeld for at komme til Wolfsburg. I dag sejler vi tilbage og passerer Sülfeld i modsat retning. Og kort efter drejer vi til højre ad Elbe-Seitenkanal, som skal bringe os nordpå.

Vi opgiver at sidde ovenpå pga kulde og styrer derfor nedefra. På trods af den punkterede og mindre gennemsigtige termorude går det meget godt. Det hjælper dog ikke, da der kommer en byge med slud, når vinduesviskerne ikke er verdens bedste. Hagl er lidt bedre – de hopper da selv af ruden igen. For Pokker, hvor er det koldt i dag.

Klokken 15.35 anløber vi Bad Bodenteisch. De har ca. en kilometer kajplads til fragtbåde af forskellige kategorier – og 80 meter til lystbåde. Andre steder har man så lidt som 25 meter, så det er da store forhold her.
Vi cykler til byen for at se, hvad den byder på. Selv om udbuddet er i den mindre ende, er det en levende by med alle slags butikker. Tyske butikker har en helt anden varesammensætning end vi er vant til hjemmefra. Et eksempel: Rossmann handler primært med sundhedsartikler og parfume/hudpleje. Men så er der lige en enkelt reol med legetøj. Og et par hyldemeter med vin. Et par mere med chokolade. Der var da også hjørnet med postkort og kontorartikler. Vi er bare en smule forvirrede ...
Men byen er rar at være i, og det er vel det vigtigste.

Vi ligger jo fortøjet ved en spunsvæg, hvor fragtskibe passerer i 5 – 10 meters afstand. Afskærmningen er lig nul, så for hver passage bliver vort lille hjem møvet frem og tilbage langs kajen, så samtlige fortøjninger synger en klagesang. Vi er ved at være vænnet til mosten, men her sker der noget specielt. Af og til får vi en lille ”skubber” uden at andre skibe er i nærheden. Det lykkedes ikke at finde årsagen, men måske er det bare vind, som kan få Athene til at ”bukke” uden påviselig årsag?


14. oktober
Vejr: Klart og jævn vind – og nattefrost.
Afgang: 7.30. Ankomst 14.20 i Lauenburg. Sejlet distance:  70 km, 1 sluse, 1 hebewerk.
 
    Sædevarme til cykler udbedes, tak.
    

Det er så flot til morgen. Man skal bare passe på ikke at falde over bord, når man træder på isen på dækket. Hvor er det godt vi fik købt hue og handsker igår, ellers var fingrene da faldet af på turen til bageren.

                                                                Der er ikke mange faciliteter ved Bad Bodenteich
                                                               

Vi styrer nede fra salonen igen idag. Og for første gang monteres styrestolen, så vi kan sidde ned til arbejdet.

                                                                                            Styrestolen monteres ......
                                                                                           
 

   ...... så Admiralen kan bevare overblikket.
   

Admiralen fryser det meste af dagen. Det skyldes nok mest den kolde vind fra nord-vest, som faktisk laver brækkende bølger på kanalen. Den vind køler skroget (Athene's altså) af i et tempo, så fyret har svært ved at følge med.

                                   Store, skumtoppede bølger på Elbe-Seiten
                                   

På vejen passerer vi Uelzen slusen, som er et stort hul i jorden. Meget stort, faktisk. Vi kommer en bagatel af 23 meter ned. For første gang prøver vi det nye kammer, hvor der er fine flydepullerter over alt, så det gik simpelthen så let.

                        Alle ved, at der er koldt på toppen. Det er der også på bunden, ved vi nu.
                        

En del kilometre senere kommer vi til Hebewerk Lüneburg-Scharnebeck. Og til vores store forundring kommer vi med her uden at skulle vente så meget som et minut. Normen er ellers, at man kan vente en rum tid, før der bliver plads til en lystbåd i badekarret. Vi burde nok satse en ekstra halvtredser i Lotto i dag ::)

                                                                  På toppen af Hebewerk'et er der god udsigt.
                                                                  

9 km efter Scharnebeck er det slut med Elbe-Seitenkanal. Vi drejer til styrbord ad Elben for at komme hen til Elbe-Lübeck-Kanal, hvor Lauenburg ligger lige på hjørnet mellem de to.

   Lauenburg. Turbåden har ikke mange kunder i disse dage.
   

Ankommer til Lauenburg og får på rekordtid aftalt tid til et mekanikerbesøg imorgen. Vi skal have tætnet vandpumpen, som nu lækker for meget, til at det er sjovt. Mekanikeren vil ankomme imorgen kl. 7.30 – 8.00 og vil komme tilbage senere for at montere den reparerede pumpe.

Går tur i Lauenburg. Den gamle by, som ligger ned til Elben, er vældig hyggelig. En kop kaffe med udsigt over en solbeskinnet flod er da ikke det værste man kan finde på. Fra floden og op til Oberstadt er der efter lungepiberiet at dømme mindst 100 meter, men det er deroppe samtlige forretninger ligger. Mange lokaler står tomme, men der er da heldigvis stadig mange forretninger, som ser ud til at leve godt.


                                                     Vejen til toppen er lang og stejl.
                                                     

15. oktober
Vejr: Flot morgen og ikke så koldt.
Afgang: desværre ikke.

Mekanikeren havde annonceret sin ankomst mellem 7.30 og 8.00 og hav(ne)fruen havde rost hans præcision i forhold til den anden lokale mekaniker. Men klokken bliver 8.00 og 8.15 uden at vi kan skue en mekaniker. Går til havnekontoret for at få et telefon-nr, men de er ikke stået op endnu. Endelig 8.30 er der liv udenfor på broen.
En time senere har han konstateret, at der skal flere reservedele til, end vi selv har på lager. Han ringer til det lokale lager og får at vide, at stumperne findes hos dem, og så pakker han sammen for nu med besked om, at han vil være tilbage ved 3-tiden for at montere den reparerede pumpe. Inden han kommer ud af døren, ringer de tilbage og siger – desværre, stumperne fandtes kun i computeren, men ikke på lageret. De skal bestilles ekspres og kan være her i morgen tidlig.

  Lauenburg Marina set fra broen over kanalen
 

Så fik vi jo fri resten af dagen, og den brugte vi på at tage til Lüneburg med toget. Det tager kun et kvarter at komme de to stationer og koster 13,60 euro for os to tur-retur. På vejen gik vi ind for at betale havnepenge og fortalte også om vore planer for dagen. Hav(ne)fruen kvidrede med det samme: ”Dejlig by, tag masser af penge med, mange spændende butikker, jeg handler altid der”. Hendes gemal, som sad i rummet ved siden af brummede noget i retning af: ”Ja tak, det ved jeg”.

Lüneburg er en sjov by. Den gamle bydel er fuld af små gader med skægge og flotte huse. Der har været en periode, hvor det har været højeste mode at bygge en falsk gavl på sit hus. Det er lang tid siden, men mange af dem står endnu, selv om de er så vinde og skæve, at det er svært at tro på, at de nogensinde har været lodrette og ligesidede. Den gang kunne de også lide at bruge runde mursten til at bygge små fremspring eller anden pynt med. Der er ganske rigtig mange butikker her, og her er faktisk også vældig hyggeligt og rart at være, så vi forstår da udmærket, at hav(ne)fruen smutter sin lille rappe BMW Z4 hertil ganske ofte.

  

                                                             

16. oktober
Vejr: Regn og blæst.
Afgang: 13.10. Ankomst 17.35 i Mölln. Sejlet distance:  35 km, 2 sluser.

Mekanikeren ankommer 10.30 med en hovedrepareret pumpe. Den bliver hurtigt monteret, og der kommer kølevand det rigtige sted og ingen andre steder. Så vi betaler med tak for hurtig hjælp og siger pænt farvel. Efter lidt oprydning i bunden af skibet og almindelig klargøring startes motoren, men denne gang kommer der intet kølevand. Fat i telefonen, og heldigvis er mekanikeren tilbage i løbet af kort tid. Det koster ham så nogle grå at finde ud af, hvad der egentlig går galt. Men efter adskillige forsøg, lykkes det at få vand igennem igen, og nu lader det til at fungere efter hensigten. Ud med ham og ind med noget frokost.

Efter frokost drager vi af. Lauenburg-slusen ligger i samme havnebassin, som marinaen, så det tager jo ikke mange øjeblikke at komme derover. De har imidlertid nogle Schwierigkeiten, så de siger at vi lige må vente en halv times tid på deres håndværker. 10 minutter senere får vi dog grønt lys, så det gik jo fint nok.
Senere på dagen hører vi i Mölln rygter om, at Lauenburg-slusen nu er helt lukket, og at det nok vil vare flere dage. Pyh! (Vi hører dog ikke noget til problemer i næste dags daglige meldinger på VHF, så det var nok kun et rygte).

Admiralen er i øvrigt stået til søs. Hun har fået tjansen som skibsfører og alt muligt andet, mens Kaptajnen ligger på sofaen. Ikke kun for at dovne, men også for at pleje et mindre hold i ryggen. Gamle officerer, ved I nok...

               Mölln i gråvejr.
               

17. oktober
Vejr: Overskyet og koldt.
Afgang: 8.50. Ankomst 17.00 i Travemünde. Sejlet distance:  52 km, 5 sluser.

Fruen sendes efter morgenbrød, inden vi lægger fra land kl. 8.50. Vi skal til Travemünde idag, og der er kun 5 sluser, som alle går nedad. Admiralen styrer det meste af vejen, selv om Kaptajnen er nogenlunde funktionsduelig igen.

                           En af de allersidste sluser på turen
                           
                                       
                                                Vi må være kommet for sent. Alle de andre sejler den anden vej.
                                               

Klokken 13 forlades denne turs sidste sluse. Det er jo meget rart fordi vi så ikke behøver frygte nedbrud eller ventetider fra den kant mere, men det betyder jo også, at enden på turen nærmer sig.
Klokken 13.30 forlades den sidste kanal, idet Elbe-Lübeck-Kanalen nu erstattes af Trave-floden. Der har i øvrigt været højvande i Lübeck de seneste fem dage. Det hører vi fra en ældre dame, som står på en af de lave broer, som vi skal passere, mens hun interesseret følger med i, om vi får hele skuden med under broen. Det gør vi, men kun lige præcis. Selv om kalechen var lagt delvis ned, rørte den lige underkanten af broen. Normalt har vi masser af plads under denne bro, så vandet står altså højt, og den næste bro er 40cm lavere!
Inden vi kommer hen til den, passerer vi ”vores plads”, hvor vi havde tænkt os at lægge til for frokost. Men af den normale stenkaj er der kun 20cm mod den normale meters penge, som stikker op over vandet. Vi binder fast til noget højere stensætning langs stien, mens der fourageres og tælles på centimetre. Konklusionen bliver: Med kalechen lagt helt ned skal vi kunne komme under. Det prøver vi så, men langsomt, ikk'? Hovedregningen holdt stik, og nu har vi så passeret sidste forhindring på hjemrejsen.

  "Vores plads" er nærmest væk i dag.
 

Vi ankommer til Böbs Werft kl. 17 og lægger til på en midlertidig plads. Da havnemester kommer på havnen igen, får vi anvist en brugbar plads og flytter derover.

                                                                              Der er lidt Klondyke over Böbs Werft - men det virker
                                                                             
Dermed blev klokken så mange, at det var på tide med omklædning inden vi drager ud i mørket for at finde en restaurant. Vi vælger et steakhouse, som bliver en lidt pudsig oplevelse. Stedet må næsten være overtaget af nye ejere for nylig. Ifølge den kvindelige tjener, er vinkortet under omlægning, og derfor kan man kun få åbne vine !? Der hænger ellers adskillige flaskevine på væggene som pynt, men de kan sandelig ikke sælges. Men mætte bliver vi da, og hjem finder vi også.


18. oktober
Vejr: Letskyet, svag vind.
Afgang: 9.00. Ankomst 19.10 i Gedser Færgehavn. Sejlet distance:  70 sm.

Ja, der er jo altså lige 1 forhindring mere på hjemrejsen. Østersøen. Admiralen har frygtet den lige siden vi kom til Travemünde – i maj, altså. Hun kan ikke lide de store vande.

     Leaving Travemünde city limits
     

Vi har checket vejrudsigter og -meldinger for de kommende dage, og i dag skulle vi gerne kunne nå til Burg, som ligger på Fehmarn. Midt ude i Lübecker Bucht lover de godt nok bølger på 0,5-1,0m , men eftersom vinden skulle komme fra N-NV håber vi at kunne sejle i læ i den vestlige side. Det kunne vi sikkert også, hvis bare vi for pokker kunne komme derover. Men bølgerne presser os konstant til en lidt for nordlig kurs, så selvfølgelig havner vi da midt  bugten. Vi kan så konstatere, at de havde ret i prognoserne. Bølgerne er melem 0,5 og 1,0m og vi ruller lige som alle de andre lystsejlere, vi møder herude. Admiralen går under dæk og passer på, at sofaen ikke vælter, mens Kaptajnen krydser over i læ af Fehmarn.
Vi er ud for Burg kl. 13, men eftersom den seneste vejrudsigt lover os godt vejr til at krydse i nu, fortsætter vi for i det mindste at se på bølgeretning og -størrelse derude. Klokken 15.20 slipper vi Fehmarns læ. Familien underrettes om, at vi er på stort vand, og så sættes kursen direkte mod Gedser, som vi godt nok først kan nå frem til efter mørkets frembrud.
Østersøen er stort set tom for skibe og lystsejlere, så Ray styrer os næsten hele vejen.

  Nålepude i havsnød? Nej, det er vindmølleparken syd for Lolland
 
                       
                                         Det vippede, da fotografen trykkede på knappen - men kun lidt.
                                         

Der sker sådan set ikke mere før vi anduver Gedser færgehavn. Det gør færgen nemlig også, og den kommer lige lidt før os. Heldigvis er der stadig tilstrækkeligt med lys til, at vi kan se dens hækbølge (1,0 – 1,5m) og vende Athene, så vi ikke bliver kastet helt omkuld. Lige så snart hækbølgen har passeret os skynder vi os efter færgen, så vi kan komme ind i havnen, inden den skal ud igen. Det går fint nok, men nu er der heller ikke mere lys at gøre med, så tillægning sker ved molernes belysning. Familierne orienteres om planmæssig ankomst. Search And Rescue fartøjet ligger kun 50m væk, men besætningen vil nok ikke sætte pris på at blive vækket uden grund, hvis vi bliver meldt savnet.

Middagen indtages på Gedsers nye restaurant, Ol' Salty Athena, som har mexi-mad på menuen i dag.



19. oktober
Vejr: Skyet og blæsende.
Afgang: 9.45. Ankomst 12.00 i Nykøbing F. Sejlet distance:  13 sm.

Det blæser ret så meget i dag og der er skum på vandet uden for havnen, så vi overvejer kraftigt at blive liggende. Men vi mangler ferskvand, og der er intet at få på denne mole. Der mangler også vand under kølen på denne plads, så efter at have snakket med en af medarbejderne hos Farvandsvæsnet, som bor 50m fra os, beslutter vi at sejle rundt om hjørnet til lystbådehavnen og eventuelt fortsætte til Nykøbing.

   Hjælpen er nær ...................... men så ønsker vi heller ikke at se et redningsfartøj tættere på.
   

Lige uden for havnehullet var der godt nok lidt bølger, men lige så snart vi fik næsen mod nord, var det ingenting. Vi fortsatte derfor over de lavvandede områder med kurs mod Guldborgsund. Farvandet herinde nord for Rødsand er kun 2-3m dybt. Hvordan kan det så overhovedet lade sig gøre, at lave bølger på mere end 1m? Og de er lige så umulige at have med at gøre, som de hjemlige i Køge Bugt. Og endelig – de er lige på tværs af vores kurs. Det ender med at vi igen må krydse et par gange for at nå frem til læ og roligere vande i Guldborgsund. Det går da også meget godt indtil Rorgængeren timer den sidste vending elendigt. I stedet for at finde et roligt mellemrum mellem to store bølger at vende på, kommer vendingen til at ske på toppen af en stor bølge. Det er ret dumt, hvis man ikke lige havde tænkt sig en reorganisering af skabenes indhold. Bevares, der går intet i stykker, men da vi igen sejler nogenlunde lige, er alle løse genstande rykket så langt til styrbord, som de overhovedet kan komme.
Men så er der fred, lige så snart vi kommer ind i Guldborgsund. Der går heller ikke så længe før solen bryder igennem, så endelig oplever vi sundet fra dets bedste side, og så er her altså smukt.

    En skinnende gudinde i Nykøbing F.
    

Mens vi spiser frokost kommer så det allerførste familiebesøg i DK. Helle og Lena banker uventet på for at ønske os velkommen hjem. De bor i Nr. Alslev på Falster, så det er ikke helt uventet at se dem, men dog ikke først på eftermiddagen. Det blev til et par hyggelige timer, inden vi tog videre til noget nærmest uhyggeligt. Vi gik i biffen for første gang i et halvt år for at se ”Pigen, der legede med Ilden” i Nykøbings glimrende biograf. Lydanlægget er blandt de bedste og det spiller højt nok til at få os til at hoppe i stolene, da Lisbeth bliver fanget. Filmen er godt lavet, og vi glæder os til at få afslutningen i tredje og sidste film om få uger.

Restaurant Mundo leverer middagen efter filmen. God mad til en billig penge og rar betjening. Prøv det.


20. oktober
Vejr: Solskin, let vind, koldt.
Vi rører os ikke ud af flækken!

Vi har bumlet tilstrækkeligt over bølgetoppe de sidste par dage, så nu gider vi ikke lige mere. Der soves længe og siden går vi strøgtur for at se på udvalget af jeans. Snakker i telefon med Sven, mens vi nipper til en kop kaffe i solen. Anne og Sven har været på krydstogt i Caribien og er kommet hjem forleden, så der er jo mange nyheder at udveksle. Det bliver derfor aftalt, at de kommer på besøg i løbet af eftermiddagen.
Så fik vi jo lige pludselig lidt mere gang i fødderne, men vi nåede da både at finde jeans og købe ind til middag og få noget frokost – men så stod de også ude på broen;)

Tro det eller ej. Snakken gik uafbrudt om vores meget forskellige oplevelser på vand indtil jet-lag indhentede dem, og de vendte bilen mod Amager adskillige timer senere.



21. oktober
Vejr: Letskyet bliver til skyet. Blæsende.
Vi bliver liggende i Nykøbing.

Der er lovet 8-10 m/s vind fra øst og en meter bølger lige nord for Falster. Vi skal jo netop den vej ud og eftersom vi ofte har fået tæv i det farvand, ville Admiralen ikke til søs i dag.

Vi ligger også på den sidste flydebro og oven i købet med den rigtige side til, så det er den helt rigtige mulighed for at få vasket fribord på Athene. Det stakkels skib har lignet en ulykke den sidste lange tid. Mest på grund af kalk og skidt på fribordet men så sandelig også fordi overbygningen først var snavset og siden er blevet belagt med et kilo havsalt. Alt det bliver vasket af, så vi igen sejler i en blank båd.

Billeder og dagbog bliver opdateret, så vi kan blive klar til de sidste udgivelser.

Bare rolig, der blev også tid til afslapning med en bog i hånden :)




                                             

Mange hilsner fra

Lene og Bjørn
P.t.  Nykøbing F. (22/10 2009)