Athene i Roskilde Fjord Lene
Athene Bjorn Sommertogt
Frisian Queen

Moselle og Rhinen



Sidste rejsebrev stoppede ved en kanalkant tæt ved Dombasle-sur-Meurthe.
Denne gang er billedteksterne skrevet ved hvert billede for at tage hensyn til små Firefox-ræve.



19. september
Vejr: Tåge => gråvejr ==> lidt sol her og der.
Afgang: 8.55. Ankomst 15.00 i Nancy. Sejlet distance: 15 km, 5 sluser.

Det er tåget udenfor, så man kan alligevel ikke sejle – så vi sover længe :)
Det medfører, at en péniche passerer, mens vi spiser morgenmad. Og den hænger vi efter senere på dagen :(

Vi overvejer et stop i St. Nicholas-de-Port for at se på basilikaen der. Da vi kommer frem, kan den lige skimtes gennem disen, så vi kan sagtens forestille os, hvor trist den er at se på i dag – videre.
Og så går der ikke lang tid, før vi passerer en rapsmark i blomst. Dejligt syn, og så i september.

                       
I en forstad til Nancy ligger et Intermarché lige ud til kanalen, så vi kaster os ind til siden og smider fortøjninger om de unge træer, de har plantet som pynt. Da vi har fyldt vognen med lagervarer, benytter vi os af en selvbetjeningskasse: Det er rent gør-det-selv! Vi haler samtlige 30 glas marmelade over stregkodelæseren. Derefter følger et mindre læs andre godter til de hjemlige skabe – og alt skal anbringes på en aflæsningsplade styk for styk for at systemet fungerer. Men det fungerer godt nok til at opkræve 250 euro før vi er færdige ;) Og det på trods af at vi var vågne nok til at fange en rabat, de ikke havde kodet ind i systemet.
Spies havde nok skrevet en check, men vi svinger bare kortet. Og så kniber det igen. Man er ikke lige indstillet på, at der skal afgives underskrift ved køb i disse kasser. Men, en træt udseende dame kommer og afkræver en kvalificeret signatur, før vi får lov at pakke vore varer. Det var nok gået hurtigere i en betjeningskasse, men det her var da en ny oplevelse!

                                     
                                      Rovet slæbes hjem ...

Nancy's marina er stor og godt udstyret – og så ligger den også godt placeret i byen. Weekendafløseren i havnekontoret er en glad ”dreng” på ca. 35 med gråsprængt hår, som taler fransk, engelsk og tysk med lige godt humør. Turistguide er han også, så vi bliver godt forberedt til en kort tur i byen. Vi skal jo lige en tur forbi den gyldne Place Stanislas, hvor man hurtigt kan gro fast på en cafe-stol, mens man kigger på alle de andre turister ;)

         
          Lene på Place Stanislas

Senere går vi i byen igen, men denne gang for at få noget godt at spise. Vi havner i byens restaurantgade. Vi får et fint bord udenfor, og kan endda holde varmen gennem hele måltidet. Men vi må atter engang sande, at man skal holde sig fra den slags. Priserne er sådan set helt i orden (fordi konkurrenten kun er 3 meter væk), men kvalitet og betjening kan ikke følge med. Find dog en sidegade i stedet for ...


20. september
Vejr: Klart, letskyet, byger.
Vi bliver i Nancy.

Vi starter dagen med en bytur. Det er søndag, så risikoen for overdrevent forbrug er begrænset. Vi får set på nogen af alle de sjove, spændende og imponerende bygninger og kirker, som byen rummer. 

         
          Porte de la Craffe i Nancy

Undervejs kommer vi også lige forbi et lille marked med en fiskedisk, hvor også frølårene ligger på lange rækker:
                                               


Frankrig er fuld af katedraler og vi har efterhånden set en stor del af dem, men jo altid når der ikke er gudstjeneste. De er alle katolske, hvilket er en del af forklaringen – men vi kommer jo heller ikke ofte i vores egen kirke. Nu vil vi altså se, hvad en katolsk messe går ud på. Efter samråd med havnefogeden går vi ikke til messe i en katedral, men dog en stor kirke, hvor en af hans venner er præst.
Lighederne mellem en katolsk og protestantisk gudstjeneste er hurtigt overset: så vidt vi kunne forstå sproget, siger de også deres version Fader Vor og Trosbekendelsen – og det er så det.
Katolikkerne har altid spenderet mere end vi på deres kirke, og det gør de stadig. På en almindelig søndag skal der to fuldbefarne præster og to præstehjælpere og 5 messedrenge til for at kunne gennemføre en gudstjeneste. I løbet af gudstjenesten var der i øvrigt to fra menigheden, som læste en passage fra biblen højt for forsamlingen.
Vi sidder i en meget stor kirke. Men den har da trukket 3-400 mennesker i dag. Og heraf er vel 25% børn. Hver og en af de voksne knæler for alteret før de finder en siddeplads. Det er jo bare et anderledes ritual, men undervejs falder enkelte personer på knæ ved den del af tjenesten, som berører dem mest. Det kan være for at mindes kære, eller for at angre synder – hvem ved? Der er i øvrigt ikke behov for en salmebog, for alle kan de hymner, som bruges hver uge. Menigheden kan for øvrigt også deres Fader Vor og Trosbekendelse udenad og fremsiger dem højt i kor. Størstedelen af menigheden går til alters og så har de en sjov / dejlig skik – man hilser på de omkringsiddende, så mange man nu kan nå at give hånd til. Det var en god oplevelse vi fik med hjem, og der er ingen tvivl i mit sind – de er stadig berørt af deres tro i en grad, som fuldstændig er glemt over 50 grader nord (Danmark).

Er man så misundelig eller synes, at græsset er grønnere? Nej, egentlig ikke. Den kristne tro har vi jo stadig tilfælles. Den giver til stadighed en god opdragelse og fælles fundament for alle kristne, som måske godt kunne styrkes i Danmark uden at det gjorde skade. Men vi danske er stadig opdraget til at være mere kritiske og der er nok for meget ritual og fundamentalistisk tro i den katolske kirke, til at kan blive rigtig populær i DK.
Men de bygger nogle flotte kirker!


Og det var så nok om det emne.
Resten af dagen går med noget mere jordnært – tøjvask. Ikke fordi vi taber tøjet på jorden, men det er da ved at blive jordslået i processen. Der er absolut ingen tørring i luften i dag. Det tøj, vi hænger op kl. 15, drypper stadig kl. 18. Lidt overdrevet måske, men hellere det end at være kedelig. Tøjet hænger under kaleche og solsejl natten over – og det er stadig ikke i nærheden af tørt!



21. september
Vejr: Overskyet, lunt. Senere sol.
Vi bliver i Nancy.

Vi skal have forlænget vores vignet, for vi har snart ikke lov til at sejle mere. Vignetten er billetten til at sejle på de franske indre vandveje, og vores udløber d. 25/9. Det klares relativt hurtigt. Lige over broen og til højre bor VNF, som sælger en forlængelse på 16 dage formedelst 74 euro. Det er ca. kr. 500, og det betaler stadig ikke for bare halvdelen af de udgifter, de har til at drive systemet – så vi klager ikke :)

Så tager vi i byen for at handle til lager. En times tid senere vender to krumbøjede personer tilbage til Athene med dagens rov, som stuves af vejen i forhåbentlig bølgesikker position. Ud i byen igen - denne gang for at spise frokost på Place Stanislas, så vi kan nyde udsigten til den pragtfulde plads og de mange spændende mennesker, som passerer den afbrudt.
Man skal jo smage noget af det lokale, så det bliver til Quiche Lorraine efterfulgt af desserter med mirabeller. Hvis det ikke er nævnt tidligere, så er Nancy hovedstaden i regionen Lorraine. Og her hersker mirabellen! Mirabel er en art blomme, som de bruger til alt! I paté'er, i slik, i kager, øl og likører. Man kunne godt tro, at de også bruger det i karburatorspritten, men der er det dog ikke deklareret.

Vi har en veninde derhjemme, som bliver lidt ældre om kort tid. Faktisk i en grad så det er umuligt at ignorere. Vi har ikke mulighed for at deltage i festen derhjemme, men hvad er bedre til at forsøde tilværelsen end en hilsen fra verdens gastronomiske centrum (ifølge den lokale opfattelse)? Så vi drager rundt i byen og samler diverse lækkerier, som stuves i en æske og sendes til fødselaren med varme hilsner. Tillykke til Ann, som jo var ombord på Athene for ikke så længe siden.

Turistbrochurer er ofte fulde af ubrugeligt nonsens. Men denne gang ej. Der er en annonce for en koncert med Elton John, som løber af stabelen d. 26/9 i Amnéville, som vi alligevel passerer igennem. Nå, sådan en er vel udsolgt for lang tid siden, så vi drager til billetkontoret med små forventninger. Men Elton kan ikke være særlig populær på disse kanter, for der er ledige billetter i alle kategorier. Nu er han jo en dyr dreng, så vi nøjes med de billige – og glæder os til d. 26/9. Vi håber at finde en fortøjning i Amnéville, for ellers skal vi til Thionville og tilbage med taxi...

Og vasketøjet fra i går ... det blev tørt i løbet af den sene eftermiddag i dag ;)



22. september
Vejr: Diset, lunt og stille bliver til solskin og varmt.
Afgang: 9.35. Ankomst 14.50 i Pont-à-Mousson. Sejlet distance: 26 km, 4 sluser.

Vi vinker farvel til naboerne og snor os ud igennem den snævre passage, som andre både har efterladt til os. Efter et par vinde- / hævebroer følger en dejlig tur gennem Nancy's forstæder, som får os til at sukke og allerede længes tilbage. Nancy er ikke en smuk by overalt, men den har så meget godt at byde på. På denne dag handler det om de lave bjerge i baggrunden og de rare kvarterer lige rundt om os. Vi kommer tilbage en dag.

                                                                              
                                                                              Hævebro - håber vi da .....

                                           
                                            Udsigt fra Nancy's udkant

   
   "Promo" er den franske forkortelse for "tilbud" ...... Man forstår det talrige besøg


Og så slipper vores sidste franske kanal op. Vi forlader Canal de la Marne au Rhin og drejer ud på floden Moselle. Floder flyder mod havet, men denne gør det med omtanke i disse dage. Strømmen kan vel snige sige op på en halv kilometer i timen, så man får ikke sved på panden af det.

                                             
                                              Ecluse de Custines på Moselle

Men kønt er her, og kønnere skulle det efter sigende blive længere nede ad strømmen. Vi finder en betonkant at ligge ved mens frokosten indtages. Ned med 3 pløkker, det må vel kunne gøre det?  Og så kommer der et servicefartøj buldrende med 15 km/t, hvilket er max. hastighed her. Vi springer i land for at støtte førtøjningerne. Bølgerne går højt, men pløkkerne holder denne gang.


Vi ankommer tidligt til Pont-à-Mousson og cykler til byen. Her placerer vi vore velpolstrede i behagelige og solbeskinnede stole på en cafe ved byens største plads. Og fra denne position kommenteres dagens myldretidstrafik, mens en kølig øl passerer spiserøret.
Der er én specifik evne vi har udviklet på turen, og den har intet med vand at gøre. Vi er blevet eksperter i at navigere modsat i ensrettede gader. Denne by er ingen undtagelse. Uanset, hvor vi ønsker at komme hen, er ensretningen imod. Normalt kan vi sagtens sno os mellem biler og busser, men her i byen bruger de brosten på størrelse med kampesten, og det forstyrrer præcisionsnavigationen i en grad, så vi trækker cyklerne hele vejen rundt om torvet. På de måde kommer vi forbi de syv dødssynders hjemsted, som efter sigende hører til her på Place Duroc.

         
          De har 2 kæmpe kirker i
Pont-à-Mousson - en til hver trosretning


Aftenen tilbringes hjemme, hvor en tidlig middag indtages på agterdækket. Tænk at det, som i måneder har været en selvfølge, nu skal nævnes specielt. Men denne aften er speciel: vi når også aftenkaffen på dækket, som først rømmes kl. 21.


23. september
Vejr: Starter med tåge, som afløses af solskin og varme.
Afgang: 12.55. Ankomst 16.20 i Metz. Sejlet distance: 31 km, 2 sluser.

                                                                                                 
                                                                                                  Og sådan ser den katolske ud

Efter en langsom start beslutter vi at køre / gå en tur op ad bakken til den lokale borgruin. Vi kan se direkte op til den fra vores plads i havnen, og der skulle være en fantastisk udsigt deroppefra, har vi fået fortalt. Vi har derimod ingen oplysning om, hvor langt der er til toppen. Men vi finder hurtigt adgangsvejen, og så er det jo bare opad. Og opad, pyh. Efter et stykke tid kommer vi frem til et skilt, der viser forskellige vandreture i området. Det angiver desværre ikke, hvor vi (og skiltet) står, men til gengæld ligger vores mål da så udenfor kortet ;) Men efter lidt stedbestemmelse kommer vi frem til, at der er mindst 1,5km til vi forlader kortet og eftersom Lenes læg ikke har det helt godt endnu, vender vi om og nøjes med et udsigtspunkt længere nede ad bakken.

                                                 
                                                 Udsigtspunktet kikker ud over kirkegården

Dagens sejltur forløber i dejligt vejr og uden hændelser, og vi ankommer til Metz kl. 16.20. Marinaen ligger i en sø og bestyres af den lokale roklub. Søen ligger i øvrigt i et stort parkanlæg, så der kommer mange mennesker forbi. Overfor hvor vi ligger, findes en græsplæne, som en lille flok gæs mener at have eneret på. Det er ret morsomt at se, hvor let de kan jage mange mennesker videre i hurtig gang. Men kommer man med mad, er man ret populær derovre på den anden bred.

                                                                   
                                                                   Solnedgang i Metz

                 

24. september
Vejr: Gråvejr bliver til solskin og lunt.
Vi bliver liggende i Metz.

Vejrudsigten havde lovet os tåge efterfulgt af regn, men den passede da heldigvis ikke. Skyerne skilles ret hurtigt og så får vi en dag med en hel del sol og absolut tørt hele dagen. Den bruges til indkøb og shopping – og Metz har mange butikker, faktisk så mange, at man kunne kalde det en stroppetur i stedet (iflg. Bjørn, altså).

                                               
                                                Katedralen i Metz er MEGET høj

Katedralen i Metz har det højeste skib i Frankrig. Så vidt jeg lige husker, er der 44 meter til loftet. Set udefra ser det lidt ud som om, den har trukket skuldrene op om ørene, fordi tårnene virker for lave til skibet. Men indefra er det ret imponerende. Formålet med det høje skib var bl.a. at give plads til flere vinduer, og det er der sandelig blevet. Det er vist første gang vi ser to rækker høje vinduer over hinanden. Og så er der lige plads til en række lave vinduer øverst – de er vel kun 6-7 meter høje. Der er såmænd stadig nogle af de originale glasmalerier tilbage fra 1100-tallet og de nyeste er lavet af Chagal i sidste århundrede. Alle disse vinduer lukker en masse lys ind, men eftersom stenene er blevet mørke af fugt og århundreders skidt, er kirken ikke så lys, som andre vi har været i.

                                                                                 
                                                                                  Det kræver sin stige at hvidte loft her

Efter den åndelige føde, er det på tide at få fyldt de verdslige tanke. Lige overfor katedralen ligger der et konditori af de bedre. De franske konditorer tager tilsyneladende først en biuddanelse som arkitekt, før de bliver sluppet løs med frugter, cremer og chokoladepynt. Det er de mest fantastiske kreationer man kan finde, og her er der vel 20-25 forskellige at vælge imellem – det er svært!

25. september
Vejr: Sol, let vind og køligt om morgenen. Senere får solen magt, og det bliver varmt.
Vi bliver liggende i Metz.

Formiddagen går med afslappet fællesshopping. Admiralen skal have nye forsatsruder eftersom de gamle ikke overlevede en tur i asfalten i går. Lafayette (det var dem med champagnebaren i skoafdelingen i Paris) har et bredt udvalg af alle de kendte samt nogle ukendte mærker, så der tilbringer vi en times tid eller mere. Valget falder på et par moderat prissatte, så der også er til brændstof til resten af turen ;)
På vej hjem til frokost vil vi gerne have lidt lokalt lækkeri med, men eftersom slagteren holder middagslukket, forsøger vi os i det overdækkede marked – Marché Couvert. En af slagterne derinde er voldsomt populær, mens resten ikke har noget at lave. Vi får nr. 34 i køen, men da vi har ventet 10 minutter, og de kun har flyttet sig fra nr. 6 til otte, giver vi op. Man kunne jo dø af sult i den kø, og det ville da være ret ironisk.

Fruen er ikke helt færdig med at slide på kreditkortet, så efter frokost drager hun atter til staden. Det er vist første gang vi har været adskilt i mere end en time siden vi tog hjemmefra. Vi mødes ud på eftermiddagen ved et café-bord i det dejligste solskin, og der berettes livligt om diverse posers indhold.

De har så mange restauranter i denne by, at det næsten er synd, at vi kun prøver en af dem. L'Écluse har eller har i det mindste haft en stjerne hos Michelin. Den kigger vi en del på, men eftersom vi er kommet tidligt i byen og de først åbner sent, bliver det ikke dér. Men 50m henne ad gaden ligger et andet luksusetablissement, og det vælger vi så i stedet. Stilig indretning i et mindre lokale og sagte baggrundsmusik danner rammen. Betjeningen består af 3 tjenere plus en elev, som tilsammen skal passe på 10 borde. Eleven havde ikke sin bedste dag, den stakkel, men de andre levede fuldt op til denne klasserestaurant og leverede en super præstation. Maden? Fås ikke bedre andetsteds. Så snart man har sat sig, lander en lille, delikat mundsmag foran én. Så følger Foie Gras med aspic og reduceret balsamico med en lille nybagt brioche til forret. Dette efterfølges af ærteskum, som lige skal gøre os klar til hovedretten. Lene valgte helstegt due og Bjørn valgte lam. Begge dele blev serveret med masser af godt tilbehør, alt sammen kunstfærdigt anrettet. Den søde afslutning starter med petits fours, før den egentlige dessert bliver serveret. Den består så af abrikoser i en dessertcreme. Det var guf for kræsne ganer.

Metz er i øvrigt prisbelønnet for sin oplysning af de gamle bygninger, og det nyder vi på vej hjem. Katedralen er omgivet af store bygninger, som er bygget af samme slags sten. Disse bygninger omkranser katedralpladsen og samtlige bygninger er belyst. Som noget nyt for os er der også belysning af udvalgte glasmalerier indefra i katedralen, så de nu viser deres fantastiske farver til alle forbipasserende i mørket. Det er ret specielt, for normalt fremstår de som grå og kedelige set udefra og viser kun farver inde i kirken, når sollyset kommer igennem.
Katedralpladsen iøvrigt! Den skiftede såmænd navn, da paven havde været på besøg i Metz i 1989, sådan at navnet for altid kan huske beboerne på denne vigtige begivenhed.

                                                             


26. september
Vejr: Skyfrit og køligt, senere varmt. Svag til let vind.
Afgang: 11.10. Ankomst 14.05 i ved PK209. Sejlet distance: 21 km, 2 sluser.

Det er køligt til morgen, faktisk så meget, at det er koldt om fingrene at køre efter brød. Men da det er skyfrit, får solen hurtigt magt og den varmer stadig godt.

Vi skal ikke særlig langt i dag, så morgenen går ganske afslappet. I det mindste indtil vi finder ud af, at roklubben holder åbent hus i dag og at en del af arrangementet går ud på at sende begyndere ud at ro :) Det er nu ret underholdende at se en instruktør forsøge at få en otter i gang den rette vej, når den er bemandet af 7-9 årige ivrige piger eller drenge. De er sjældent enige om, hvilken vej årerne skal igennem vandet og det giver visse udfordringer for styrmanden, som er den eneste erfarne roer ombord.
Andre (noget ældre) bliver sendt ud ganske alene, og da er svaner, bøjer og både i fare, thi de aner ikke, hvor de kommer hen.

   
    Hæse instruktører prøver at få retning på bådene

Vi skal lige have nogle lækkerier med fra slagteren, og derved komme Lene i fint selskab.. Monsieur Le Maire (borgmesteren) gør sine indkøb samme sted og han bliver tituleret af slagterfruen, da han forlader butikken.

Klokken 11.10 sniger vi os ud mellem de mange både og forlader Metz for denne gang. Det bliver spændende at se, hvor vi havner i dag. Vi skal jo til koncert med Elton John i aften. Det foregår i Amnéville, som ligger et par km fra floden / kanalen, men desværre er der ikke markeret nogen form for anlægsmuligheder bare i nærheden. Floden er heldigvis kanaliseret ud for Amnéville, så vi satser på at kunne slå et par pløkker i jorden og gøre fast på den måde.
Da vi når frem i området og begynder at lede efter et sted, ser det imidlertid sort ud. Kanalkanterne er ujævne og tilgroede, så en kuloplagringsplads er eneste nærliggende mulighed. Den ser vi dog bort fra og fortsætter vores søgen længere nordpå. Efter et par forsøg finder vi frem til dagens plads: et grus- og stållager, som har en lang betonkaj til pénicher. Normalt ville vi blive sendt videre med det samme, men det er jo lørdag efter fyraften, så alle mand er gået på weekend. Og vi checker lige inden endelig fortøjning – man kan godt komme ud med cyklerne ved siden af porten ;)

                                           
                                           Den var aldrig gået på en hverdag .....

                              Så sidder vi bare og sveder på agterdækket til det bliver på tide at komme i byen.
                                                                           

På med festtøjet og op på cyklerne. Der er ca. 5km til målet, og vi ved nogenlunde, hvor det er. Det er op ad bakke det meste af vejen. Glimrende til hjemturen, men lidt upraktisk at blive svedt på vej ud. Men vi har rigelig tid, og behøver ikke ase af sted for at nå frem i god tid.
Der er plads til ca. 4.000 publikummer, og der kom ca. 3.000 til koncerten. Billetterne koster i øvrigt fra 75 – 125 euro.

Han kan endnu den gamle. Alene på scenen i 1,5 time underholder han med gamle og nyere numre. Stemmen er blevet ældre med tiden, men den bliver brugt med kæmpe erfaring og lyder stadig fantastisk. Klaveret er det eneste akkompagnement bortset fra et par enkelte numre, som overlægges med lidt strygere. Show er der derimod ikke meget af. Der er lidt afdæmpet spot, og et par storskærme viser nærbilleder af klaverbokseren.
Så kommer der lidt mere lys på scenen og det afslører en stor samling af ting, man kan slå på. Elton John har Ray Cooper med på denne tur, og Ray har en særlig evne for at slå på ting, der kan give lyd fra sig. De to gamle mænd underholder nu den næste halvanden times tid, og det er helt klart, at de har det sjovt undervejs. Vi bliver diverteret med både nyt og gammelt igen, og alene Rays måde at håndtere sine instrumenter på er en nydelse.
Efter to timer og halvtreds minutter uden pause, er det ved at være slut – og selv da vil publikum have mere. Vi får det planlagte ekstranummer, hvor en gonggong på 2 meters højde endelig kommer i brug.

Og så er det bare med at finde hjem gennem mørket. Stifinder Lene leder os sikkert hele vejen til porten indtil oplagspladsen. Der er godt nok mørkt ved den port, men ind kommer vi. Ca. 300m inde på pladsen står der en mast med projektører, som heldigvis er tændt, så vi kan finde vej. Lyset giver os samtidig mulighed for at se en masse kaniner, som alle sammen spæner væk fra os for at komme i sikkerhed. Vi skal bare hen til jernbanesporet og følge det til højre, så dukker Athene op i mørket og vi er hjemme igen efter en herlig aften.


27. september
Vejr: Sol let vind, koldt.
Afgang: 9.45. Ankomst 11.45 i Thionville. Sejlet distance: 11 km, 2 sluser.

Der for langt til bageren, så den står på nødbrød i dag. Det er jo hurtigt klaret, og derefter går der ikke lang tid før vi er i Thionville.
Marinaen består af 5 kraftige stålstolper i siden af floden. Stolperne sørger for, at flydebroerne ikke bare driver med strømmen, men der er ingen beskyttelse mod pénicherne, som kommer forbi i stort tal bare 10m væk. Når der kommer sådan en, bliver der halet godt i fortøjningerne. Vi er i øvrigt eneste båd på disse pontoner.

 
  De stolper kan holde til et godt træk - og det er nødvendigt!

Der er kun et 400V strømstik til gæstefartøjer, men vi har stumperne, så vi prøver lige, ikk'? Desværre er der ikke strøm i, så vi fik ikke glæde af de mange el-adaptere, som fulgte med Athene i sin tid.
Op i byen for at finde en bager, så vi kan få lidt frokost. De fleste har lukket til middag, men det lykkes til sidst at få lokaliseret den ene åbne. Den gamle bydel ligger lige på den anden side af gaden, så vi ligger jo ret godt placeret.

Efter frokost kommer en mand ud på pontonerne for at tage billeder. Han arbejder på borgmesterkontoret og oplyser, at byen i dag holder en Fête des Sports, altså sportsfestival, og at der bl.a. indgår vandsport i programmet. Han spørger lidt bekymret til, om bølger generer vores båd, hvilket vi benægter. At vi andre så bliver døve og søsyge af at være nabo til 10 vandscootere og en flok vandskiløbere er jo en anden snak. Vandscooterfolkene bygger en slalombane, hvor den ene post ligger ca. 50m væk – den afstand får altså ikke bølger til at lægge sig! Men de er ret gode til det...

                                                 
                                                 Racerbane som nabo!

Samtidig var der 23 grader og fuld sol på agterdækket. Havde det ikke været sådan, havde vi nok været i byen og slet ikke oplevet vandscooterslalom. Så intet er så galt at det ikke er godt for noget.

Og aftenen slutter såmænd også oppe, for der er temperatur og vind til endnu en aften på terrassen. Ka' I slå den derhjemme?



28. september
Vejr: Solskin og koldt. Senere 20-22 grader.
Vi bliver i Thionville.

Efter morgenmad på ”terrassen” aktiverer vi vores sidste franske internet-pas. Det giver op til 24 timers brug inden for samme døgn, så det er bare med at komme i gang. Og det går formiddagen så med, indtil vi samler taskerne sammen til en handelstur til årets sidste Carrefour.
Vi går lige op på torvet og finder en af de mange busser, som kører ud til det lille center (110 butikker under samme tag og adskillige specialbutikker i egne storbutikker ved siden af). Vel ankommet efter en længere bustur finder vi frem til en udendørs café, som serverer en glimrende frokost. Og således opladet går vi indenfor og vandrer ca. 2km op og ned ad rækkerne, mens vi plukker varer ned fra hylderne. En lagerrobot ville være langt mere effektiv, men den ville jo altså ikke hygge sig undervejs.
Så er det bare med at slæbe rovet hjem via bus nr. 4. Det tager ca. 40 minutter at køre turen, og det koster den lette sum af 1,45 euro – 10,50 kroner. Og så får man en tur i racerbil ved samme lejlighed. Denne chauffør kaster sit køretøj rundt i rundkørslerne så selv en Formel 1 pilot kunne blive inspireret. Vidste du i øvrigt, at ordet ”chauffør” stammer fra de kulfyrede lokomotiver – det var ham, der sørgede for varmen ved at skovle kul. Senere blev der behov for kulfyrede biler, og derfor fik man en tilsvarende ansat til den post – og så blev betegnelsen hængende!

Da vi kommer hjem, pakkes vi ud og går derefter op i den gamle by i håb om at finde nogle opdaterede søkort / materiale over Moselle. Det har man bare ikke her, så vi må fortsætte uden. Vi er i den sidste franske by på denne tur, så vi sætter os lige for at studere bylivet, som passerer forbi.

                                                                 
                                                                 Mere fredelige naboer i dag.

I mellemtiden har vi fået naboer på broen. Det er en gammel stålbåd (106 år) med et tysk par ombord. Manden er meget interesseret i at snakke og udveksle erfaringer, så det bruger vi en del tid på.
Derefter  er det tid til middag, og vejret er stadig med os i en grad, så vi kan spise ude. Den står på en halv grillet okse ledsaget af kartofler med fartstriber og tomatsalat (uden striber). Og i dag er der ingen vandskiløbere, som skvulper vores vin ;) At vi så er kommet lidt sent i gang, så vi skal have stearinlys på bordet for at finde maden i runde to – det er da en mindre ting uden betydning.


29. september
Vejr: Overskyet, svag vind. 16 grader stigende til 20.
Afgang: 10.30. Ankomst 18.00 i Wasserbillig. Sejlet distance: 61 km, 4 sluser.

Orhjj, hvor bliver der tygget grundigt på det sidste franske morgenbrød i denne omgang. Men det får jo også en ende, og så drager vi mod nord.
På vejen passerer vi drueplukkere i aktivitet, og det skal i øvrigt nævnes, at man her på Moselle har druer allevegne. Vinstokke står mellem husene og i haver. Nogle står helt ned til kanalkanten. Og nu er det ved at være tid til at plukke dem, hvilket her foregår ved håndkraft. Det er også svært at forestille sig en maskine, som både kan bruges i en lille baghave og på en skråning med 35º hældning.

   
   Vinmark i baghaven - men den hælder ikke 35
º


                                                   
                                                    Så forlader vi Frankrig, suk.

Frankrig forlades kl. 13.22, efter præcis 4 måneder, 4 dage og 2 timer, og derefter har vi umiddelbart Luxembourg på venstre hånd og Tyskland på højre hånd. Vi anløber Schwebsange kl. 13.50 med det ene formål at tanke diesel. Du kan nok selv gætte, at denne havn ligger på vores venstre side, men vi kan så fortælle, at diesel på kajen koster så lidt som 84 cent/liter. Det er sådan ca. kr. 6,30 mod de 12,00 vi betaler hjemme. Hvor kan man lige få monteret en 5.000L tank i en håndevending?

         
          Høflighedsflaget skiftes. Hvis der er et glimt i øjet, er det nok en vemodig tåre ;)

Schengen passeres så snart vi kommer til Luxembourg. Begrebet har ændret meget ved vores rejsemuligheden indenfor EU, men byen ser ikke ud af meget fra flodsiden.

Vi er stadig i et område med sjove bynavne. Vi anløber f.eks. Wasserbillig kl. 18.00. På den anden side af floden ligger Oberbillig, men vi ved ikke, hvad de handler med der. Eller hvad med Königsmacker – nogen bestemt konge du kunne tænke dig at ”smakke”?

                                                                  
                                                                   Kig igennem jernbaneviadukten i Wasserbillig

Sproget er også specielt her. Marinaen består af et gammelt skib, samt en flydebro langs floden. I dag er der 4 unge tilstede, og de trækker nærmest lod om, hvem der skal være havnemester i dag. Sproget de taler sammen er hverken fransk, tysk eller noget andet, som vi er i stand til at identificere, men det lyder meget krøllet. Der findes vist noget ”Luxembourgisk”, men vi får det ikke bekræftet.





30. september
I dag er det Lenes fødselsdag, HURRA, HURRA, HURRAAH.
Vejr: Overskyet, svag vind, 16 - 20°.
Vi bliver i Wasserbiilig.

Passer ikke. Athene bliver i Wasserbillig, men efter en passende festlig morgenmad, afslappet formiddag i byen og frokost hjemme drager vi til stationen og tager toget til Luxembourg by for at tilbringe resten af dagen derinde.
En rundtur i Wasserbillig afslører ret hurtigt, at byen har meget lidt at byde på. Vi når dog lige at komme i det lokale supermarked, hvor vi kan konstatere en meget lille interesse for vin. Og det er da underligt midt  et vindistrikt ?!

I Luxembourg vandrer vi ind til centrum, hvor vi først ser fyrstens palads. Meget flot holdt, men hvor er det dog mærkeligt, at det er bygget sammen med andre bygninger. Fyrstendømmet har virkelig ikke været stort dengang man byggede paladset.

   
    Paladset i Luxemborg

Da byen i middelalderen var blevet indtaget og plyndret et par gange, tabte man åbenbart tålmodigheden og byggede sig et ordentligt forsvarsværk. En del af det bestod af de kasematter, som kan besøges i dag. Man havde hyret et hold østrigere til at hugge lange gange i den klippe, som byen blev anlagt på, og i disse gange blev der installeret 50 kanoner og en mindre hær. Da det anlæg var på plads, blev byen ikke overmandet mere.

                                     
                                      Lene i generalens soveværelse i kasematterne

Gangene – og dermed kanonerne – ligger i øvrigt højt i klippen, og man kunne se (og skyde) ud over det, som nu nærmest er blevet underetagen i byen. Der er vel en højdeforskel på mere end 100m fra højeste til laveste punkt i denne by, som virkelig ikke er ret stor. Lad være med at tage på 3 dages storbyferie her med mindre du går højt op i dyrt tøj. Priserne i Luxembourg er for mange tings vedkommende næsten dobbelt så høje som i Frankrig. Årsagen er måske den, at kun halvdelen af kunderne betaler skat – resten er ansat i EU på udstationering?

   
    Nej, jeg er ikke i LEGOLAND, der er bare langt ned til bydelen Grund

Restauranterne er også generelt dyre, men vi finder en meget populær sag på et af torvene. Den hedder La Fourchette à Droite – Gaflen til højre. Og der ligger den! Markedsmenuen kan her fås til 23,50, hvilket er den pris mange andre steder tager for en hovedret. Men her laver de god mad til en rimelig pris, og til gengæld bliver huset fuldt.
Efter en hyggelig middag går vi til stationen – hurtigere og hurtigere efterhånden som afgangstiden nærmer sig – og når toget 21.52. Dermed når vi hjem til Wasserbillig 22.45 og kan afslutte en dejlig fødselsdag hjemme på Athene.


1. oktober
Vejr: Overskyet, let vind, køligt.
Afgang: 8.50. Ankomst 17.15 i Bernkastel - Kues. Sejlet distance: 77 km, 3 sluser.

Vi sejler afsted kl 8.50 og 8.55 forlader vi Luxembourg. Nu vil der være Tyskland på begge sider indtil vi når Østersøen. Og det mærker vi næsten med det samme eftersom, vi kommer til at vente en god halv time ved første sluse. Så får vi lov til at sejle med den rumænske fragtbåd Melissa, som vi følges med resten af dagen.

                                   
                                   Melissa fører an mod nye udsigter

Mosel dalen er ganske speciel og dejlig. Dalen er tæt omkranset af bjerge i 1-200 meters højde. Stejle skråninger fører lige ned til floden de fleste steder. Dog er der langs floden lige præcis plads til et jernbanespor og en tosporet vej, men ikke nødvendigvis på begge sider af floden. Der, hvor der er en større og nogenlunde jævn flade tæt på vandet, er der også en by. Størrelsen bestemmes stort set af det til rådighed værende areal. Og samtlige byer har et antal huse med finurlig arkitektur. Her er masser af bindingsværk og skæve mure og begge dele pyntes med mange forskellige strålende farver. Tagene er et kapitel for sig. Langt de fleste er lavet i sort skifer, men eftersom mange huse er udstyrede med runde eller firkantede tårne, spir eller løgkupler ovenpå førnævnte, kviste eller tagvinduer – eller for den sags skyld lidt af samtlige førnævnte dele, så bliver tage en udfordring for enhver tømrer. De har nu mange års erfaring i området, for en stor del af husene kan dateres tilbage til det 17. århundrede. Men hvordan man nu lige laver en blødt buet skotrende af ubøjelige stykker skifer, det overgår godt nok min forstand.

                                                                  
                                                                  Oh Tagdækker, dæk dit tag ....

Og husenes mange farver understøttes af et væld af blomster, som vælter ud fra enhver altan eller står i kæmpe arrangementer i gadeniveau. Vi er nu i oktober, men alligevel formår de lokale at holde gang i blomsterproduktionen, som om de alle er garvede gartnere. Hvilket de vel egentlig bare er?
Samtlige skråninger er i øvrigt plantet til med vin. Mosel-vin, I ved. Det er grønne druer, som smager godt, nu hvor de er ved at være modne. Vi har testet! Høstsæsonen er så småt startet. Som vinbonde starter man med at hyre et hold bjerggeder, når druerne skal hjem. De her skråninger er så stejle, at hvis plukkeren taber fodfæstet, lander vedkommende enten på jernbanesporet, på vejen eller i floden. Den sidste mulighed giver tynd vin. Og samtlige muligheder lader til at være udnyttet. Hvis der lige er plads til en række eller to et sted mellem klipper og lodret fald – så er de plantet og skal siden høstes.
Men der må være penge i det, for overalt er samtlige huse velholdte og pyntede og området som helhed bærer tydeligt præg af mange penge mellem folk.

                                                                                    
                                                                                     Og der var lige plads til en drue mere

Da vi er ved at lægge til i Bernkastel - Kues, lyder der med tysk accent et ”hallo” inde fra broen. Men det er pæredanske Helen, som spørger, om vi ønsker hjælp med fortøjningerne. Hun og Leif er også på langfart. De er startet fra Guldborgsund for 65 dage siden i deres Jupiter 33, som lyder navnet Amanda. Og de har ingen planer om at vende hjem foreløbig! Vi fik ikke spurgt, om de tilfældigvis skulle kende til vores falsterske gren af familien, men det skulle dog være et mærkeligt tilfælde.

 
 Vinsmagning i Kues



2. oktober
Vejr: Skyet og koldt.
Afgang: 10.30. Ankomst 18.40 i Cochem. Sejlet distance: 81 km, 4 sluser.

Lene vil købe en vest, som vi så på i går. Butikken åbner imidlertid først kl. 9.00, så vi starter med lidt power-sightseeing i Bernkastel. Det er sådan, at der oftest er en by på begge sider af floden, og at de samlet betegnes ved deres samlede navn. Vi har altså overnattet i Kues og besøger nu Bernkastel på den anden side vandet.
Bernkastel er en dukkeby, som trækker tusindvis af turister. Og vi forstår godt, at de kommer. Her er godt nok meget puttenuttet, men de har altså også nogle sjove huse her. En værtshusholder har i gammel tid fundet på at bygge en kro, som er så smal i underetagen, at en seng ikke kan stå på tværs. Men oppe over hølæs-niveau kunne han så lige forøge bredden af bygningen med en hel meter ved hjælp af kraftige stykker tømmer. At huset så kom til at ligne et hangarskib i havsnød er jo en anden sag,

               
  Torvet hælder vel kun 20º                                      Farverigt bindingsværk hele vejen rundt


                                             
                                             Toptungt skib i havsnød
                                           

Og kigger man mellem de gamle huse, ser man lige ud på vinmarkerne, som har leveret velstanden til denne by. Klokken er lige nu 8.45 og det er rasende koldt. Turisterne er endnu ikke på gaden i stort tal, så vi har god plads til at se det hele. Vi cykler op og ned ad de bakkede og meget smalle gader og får set på alle de sjove huse og udsmykninger. Man kunne sagtens bruge meget mere tid i denne dal, men det får vente til en anden gang.

Efter en udveksling af gode råd om sejlads og havne siger vi farvel til Helen og Leif. Vi sejler længere nordpå ad Mosel, og imens undres vi. Der er et utal af campingturister langs floden. Hundredevis af motorcampers står side ved side på de mange campingpladser. Dertil kommer næsten lige så mange campingvogne og så nogle få telte. Og der er mennesker i de fleste selv nu, hvor nattetemperaturen sniger sig under de 10°. Måske skulle man anskaffe sig en campingplads på disse kanter?

Jo længere nordpå vi kommer, jo mere rå bliver bjergene. Der bliver flere og flere pletter, hvor der ikke kan dyrkes vin, men hvor ukrudt råder eller bare klipper stikker frem. Men – er der lige plads til 10-20 planter, bygger man gerne en stentrappe, så man kan komme til at plante og senere plukke. Eneste gyldige undskyldning for ikke at plante en vinstok er tilsyneladende, at bjergsiden vender mod nord. Og da Mosel nu snor sig som en ål, kommer den samme side af floden til at pege mod alle verdenshjørner på et tidspunkt. Vi sejler generelt mod nordøst, men kompasset har været hele turen rundt undervejs, så det sker, at vi passerer 500 meter uden vin – på den ene side altså ;)

                               
                               Men der er stadig plads til lidt vinstokke ind imellem

Her er også mange gamle borge og slotte, som er strøet rundt om i bjergene med let hånd. Nogle er i meget fin stand og man kan nærmest se prinsessen i tårnværelset. Andre trænger til en kærlig hånd i en sådan grad, at de er opført som ruiner i kortet. Alle sammen ligger med et fantastisk vue ud over landskabet, og vi som passerer i landskabet har til gengæld glæde af at kigge op på dem.


En ruin på den ene bakketop

                                                                   
                                                                    og en idyl på den næste top


Det er der også mange turbådspassagerer, som gør. Aldrig har vi set så mange store turbåde. De pløjer op og ned ad floden og er stort set fulde af folk alle sammen. Jamen, det er oktober. Sommerferien er forbi og det er ikke tid til efterårsferie endnu. Så hvor kommer alle disse mennesker dog fra?
Det spørgsmål forbliver ubesvaret for os, indtil du kommer med en fornuftig forklaring.

Cond (lille flække) har en lille havn, hvorfra man har udsigt til Cochem på den anden side af floden. På en bakketop ligger et gammelt befæstet slot og kigger ned over byen. Mens mørket sænker sig tændes lysene både i slot og by derovre, så vi har den flotteste udsigt hele aftenen.


3. oktober
Vejr: Klart og koldt om morgenen. Skyer omkring bakketoppene. Let vind.
Afgang: 8.15. Ankomst 13.00 i Koblenz. Sejlet distance: 47 km, 2 sluser.

Tramper cyklen op og ned ad små gader i Cond for at finde en bager. Det er tidligt og koldt, og der er ingen folk på gaden endnu. Endelig møder jeg en dame, som er i gang med at læsse eller losse sin bil. Hun oplyser, at man skal over broen, men at bageren først åbner kl. 8. Det kan jeg ikke vente på, så for en gangs skyld står den på nødbrød til morgen.

Vi bakker ud af det lille havnebassin kl. 8.15. Da vi først kiggede ud af vinduet kl. 6.30, var det lille slot på bakketoppen gemt i en sky, men ellers var der skyfrit. Nu er den sky væk, men til gengæld er der kommet skyer på himlen. Og så er vi udsat for lokal tåge – ruderne omkring styrepositionen er duggede. Og det er simpelthen ikke til at få væk, før der kommer varme til. Det sker først efter 1,5 time.

                       
                       Samme idyl næste morgen

Årsagen til at starte så tidligt er, at vi skal nå Koblenz før 14.00, så vi kan komme i en udstyrsbutik og få anskaffet et opdateret kort over Rhinen. Turen går uden de store bemærkninger. Mosel floden snor sig stadig som en ål, men bakkerne flader ud og der bliver stadig færre vinmarker. Trafik er der ikke meget af – i det mindste ikke, da duggen forsvandt, så vi kunne se ud af ruderne.

Vi når udkanten af Koblenz kl. 13. Butikken skulle have egen anlægsbro, men den kan vi bare ikke finde. Ringer til butikken og får en telefonsvarer i øret, som siger at jeg har ringet uden for åbningstiden, som er 10 – 14?? Derfor lægger vi til ved en sejlklub i nærheden og smider cykler i land med det samme. Folk her er tilsyneladende ikke meget for at snakke med fremmede. De skal på det nærmeste indfanges, men så tør de da op og fortæller beredvilligt om vejen til Litzke's udstyrsforretning – ”men den er da lukket i dag, ikke?” Det er Tysklands genforeningsdag i dag, og alt andet end udskænkningssteder og restauranter er lukkede, øv.
Nå, men så kan vi da bruge cyklerne til at finde en bager – de har da altid åbent. Havnen ligger lidt for sig selv, og det at finde byen er ikke så let. Her er masser af bakker og stejle gader, men ingen butikker. Endelig finder vi da så nogle butikker, men bageren har ligesom de andre trukket skodderne for. Det har den næste også – og tankstationer handler ikke med brød. Nu har vi drejet så mange gange, at al orientering er tabt, og kort har vi intet set til endnu. 13,5km senere er vi hjemme i havnen, men uden brød til hverken kaffe eller middag. Vi beslutter derefter at tage bussen ind til Koblenz centrum for at se på byen.

Koblenz by er ikke noget særligt at skrive om. Der er en genopbygget Altstadt, men byen gør altså ikke meget væsen af sig. De dog har en uudnyttet mulighed for en fantastisk promenade. Navnet Koblenz kommer af en afledning fra det latinske ad confluentes – at løbe sammen. Det er floderne Mosel og Rhinen, som mødes her, og området kunne have været spækket med lækre bygninger og caféer, men det mangler endnu. De bygger dog, så det kommer nok en dag.

 
  Lene og kejseren. På murkransen bag ved står folk i 2. sals højde!

4. oktober
Vejr: Overskyet, jævn – frisk vind, køligt.
Afgang: 8.05. Ankomst 15.10 i Køln. Sejlet distance: 99 km, 1 sluse (men det var også ned ad bakke).

Op 6.16 og afgang 8.05. Gennem første sluse og ud på Rhinen. Det er da godt, at det lige er i dag, der næsten ingen dug er, for her er masser af trafik.

                                                     
                                                      Der var én, der var to, der var tre .......


Vi kommer til at følges med en fragtbåd næsten hele dagen, men det er så også den eneste vi ser bevæge sig med næsen samme vej som Athene. Vi møder mindst 100 modgående og tallet er måske nærmere ved 200. Se, det er jo ikke et problem. Men de modgående sejler opstrøms og har derfor ret til at vælge om vi skal sejle bagbord mod bagbord eller styrbord mod styrbord. De forlanger styrbord-styrbord ved at vise en blå plade ved styrehuset, og vi medstrøms skal så svare på samme vis. Det betyder at man medstrøms stort set sejler i ydersiden af svingene, hvilket heller ikke er et problem. Men når man møder to 3.200 ton skibe i samme afstand og den ene vil bagbord mens den anden vil styrbord – så er det et problem. Man skal godt nok være sikker på sin sag for at gå imellem dem, men det er faktisk meningen. Nogle lystbåde holder sig dog næsten helt ude af trafikken ved at blive i indersiden af svingene og uden for den markerede sejlrende. Deres pris er, at de i tide og utide skal krydse trafikken. Vi vælger at gøre som de store, og tørrer så sveden bort, når vi er kommet vel igennem en sprække på 30m mellem to bamser.


Her er jo masser af plads !?

Så dagen går i zig og zag indtil vi når Køln kl. 15.10. Havnen består af 1 flydebro, som så er flere hundrede meter lang. Den er vind og skæv, hvilket måske skyldes manglen på vand. Her er 2-3m under normal vandstand, så hullet man ligger i er ekstra dybt, vel 12-15m. En pæl ovenfor havnen viser, at dette havnehul alligevel har været oversvømmet adskillige gange siden 1980. Det er en vild og uregerlig flod, der løber her.

                                           
                                            Om et øjeblik kan de være på højde med fotografen

Det bliver til en lang gåtur i byen inden den står på middag hjemme.


5. oktober
Vejr: Overskyet, let - frisk vind, køligt.
Vi bliver i Køln.

Dagen startes med tøjvask og indkøb. Dårlig ide, for det begynder at regne lige som vi kommer hjem med indkøbene, og det bliver ved. En hel del senere cykler vi (stadig i regnvejr) til staden.
Vi besøger den største boghandel vi nogensinde har set. Bøger i 3 etager, og så har de alligevel ikke det Rhin kort vi har brug for. Boghandlen bruges på sin vis som bibliotek. Der er mange siddegrupper og borde, hvor man kan sidde og studere bøgerne, og de er hele tiden fuldt besat.

         
          Kölner Dom - det ser sort ud for kristendommen?

Så går turen til Kölner Dom. Katedralen er Tysklands mest besøgte seværdighed, og den er da også helt imponerende i sin størrelse og udsmykning. Den kunne godt trænge til en renskuring af stenene, som er meget mørke både inde og ude. Specielt inde er det faktisk svært at se de mange skulpturer på grund af mangel på lys (og nej, det er ikke kun alderen der plager). Men når det er sagt, er den stadig et imponerende syn. Kæmpehøjt skib og tilsvarende høje tårne gør den harmonisk at se på. Indeni virker den fantastisk bred og meget åben, hvilket skyldes at sideskibene kun er adskilt ved søjler i stedet for buer. Meget let indtryk på trods af utallige tons sten.

                                                               
                                                                Kölner Dom - den er virkelig stor. Tænk på indtrykket i 1880.

Regnen er ophørt, og det var da dejligt. Lene's cykel er punkteret, så vi må trække hele den lange vej hjem.


6. oktober
Vejr: Overskyet, let vind, finregn, lunt.
Afgang: 8.30. Ankomst 20.00 ved Oberhausen slusen. Sejlet distance: 98 km, 2 sluser.

Står op for at komme afsted kl. 8, og så kommer havnefogeden ikke til tiden. Vi skal have 30 euro tilbage i pant for nøglen, som ikke kan undværes, så vi må vente til 8.30 før vi bliver klar.
Sejladsen på Rhinen er af samme karakter som i forgårs. Masser af trafik modgående, men heldigvis ingen overhalinger. Vi har prøvet det tidligere og det er ikke sjovt at blive overhalet samtidig med at man møder to modgående – så er Athene bare ikke stor nok! Men det går så fint i dag og kl. 14.20 forlader vi Rhinen for denne gang.

   
    Bag ved skib nr. 4 kommer der en færge på tværs ...!

Vi skal ad Rhein-Herne kanalen ligesom på udturen. Man er stadig nødt til at sejle ind på Ruhr og tage første sluse der. Der er kun 3 kvarters ventetid at komme igennem, og derefter drejer vi ind på Rhein-Herne for at sejle de 5km til næste sluse, Oberhausen. Den slår til gengæld alt i ventetid. Ankommer 15.30 og skal nødvendigvis lægge til ved ventepladsen, hvor man ikke kan følge med i aktiviteterne. Man kan for øvrigt heller ikke komme i land. Snakker nogle gange undervejs med slusemester via VHF (han kan ikke se os) for ikke at blive glemt. Kl. 18.40 giver vi op og melder til slusepasseren, at vi jo nok bliver nødt til at blive liggende natten over eftersom vi ikke må sejle efter mørkets frembrud, som kommer lige om lidt.
Starter grillen og får lagt kyllingelår på. Kl. 1920 kalder de os op på VHF og meddeler, at nu er der altså lige en plads i slusen, hvis vi vil med? Det er blevet mørkt, så egentlig må vi ikke, men hvad ... Hvo intet vover kommer til at vente længere i morgen.
Navigationslysene tændes og fortøjningerne tages ind. Så skal vi bare rundt om hjørnet og vente på grønt lys. Men før der kommer grønt lys, er der lige et par skibe, som skal passere os på deres vej ud ad slusen. Lidt spændende i mørke og med regn på ruderne.
Oppe på den anden side ligger der skibe i kø for at komme ned, så det er bare med at komme af vejen. Der er faktisk en lille havn heroppe, og med forsigtighed finder vi en aldeles uautoriseret plads ved siden af en arbejdspram, hvor vi fortøjer kl. 20. Hvis de vil os noget, kan de vel banke høfligt på?

Kyllingerne er blevet færdige i mellemtiden, så efter vores vellykkede natterend får vi en sen middag før køjen kalder.


                                             
                                             Der var sort, da vi lagde til.
                                             Sådan så der ud næste morgen.

                                             

Mange hilsner fra

Lene og Bjørn
P.t.  Minden (9/10 2009)